Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Elihu toaa ne kasa so sɛ,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Monto mo bo ase kakra mma me, na mɛkyerɛ mo sɛ aka bebree a ɛsɛ sɛ yɛka ma Onyankopɔn.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Menya me nimdeɛ firi akyirikyiri; mɛka sɛ me Yɛfoɔ bu atɛntenenee.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Monnye ntom sɛ me nsɛm yɛ nokorɛ turodoo; na meyɛ obi a ne nimdeɛ so wɔ mo mu.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Onyankopɔn so, nanso, ɔntwiri nnipa; ɔkorɔn na ɔnhinhim ne botaeɛ mu.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Ɔmma amumuyɛfoɔ ntena nkwa mu, na ɔde amanehunufoɔ kyɛfa ma wɔn.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
Ɔnnyi nʼani mfiri ɔteneneeni so. Ɔma wɔne ahemfo di adeɛ na ɔma wɔn so afebɔɔ.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Na sɛ wɔde mpokyerɛ gu nnipa na amanehunu ahoma akyekyere wɔn papee a,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
ɔka deɛ wɔayɛ kyerɛ wɔn sɛ wɔnam ahantan so ayɛ bɔne.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Ɔma wɔtie ntenesoɔ na ɔhyɛ wɔn sɛ wɔnnu wɔn ho wɔn bɔne ho.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Sɛ wɔyɛ ɔsetie na wɔsom no a, wɔbɛdi yie wɔ wɔn ɛnna a aka no mu na wɔn mfeɛ nyinaa ayɛ anisɔ ama wɔn.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Na sɛ wɔantie no a, wɔbɛyera wɔ akofena ano, na wɔawuwu a wɔnni nimdeɛ.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
“Wɔn a wɔnnim Onyame no kora abufuo so; mpo sɛ ɔgu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn a, wɔnsu mpɛ mmoa.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
Wɔwuwu wɔn mmabunuberɛ mu wɔ adwaman mu, wɔ mmarima adwamanfoɔ a wɔtete abosonnan mu mu.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Nanso, wɔn a wɔhunu amane no, ɔgye wɔn; na ɔkasa kyerɛ wɔn wɔ wɔn haw mu.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
“Ɔregye wo afiri ahohiahia mu de wo akɔ petee mu a ahokyere nnie, deɛ wowɔ asomdwoeɛ, na nnuane pa ayɛ wo ɛpono so ma.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Nanso seesei, atemmuo a ɛfata amumuyɛfoɔ na aba wo so; atemmuo ne atɛntenenee asɔ wo mu.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Hwɛ yie na obi amfa ahonya annaadaa wo; mma adanmudeɛ kɛseɛ bi ntwe wo.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Wʼahonya anaasɛ mpo wʼahohaw bebrebe nyinaa enti, worenkɔ amanehunu mu anaa?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Mpere anadwo ho, sɛ ɛmmɛpra nnipa mfiri wɔn afie mu.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Hwɛ na woannane ankɔ bɔne ho, deɛ ayɛ sɛ wopɛ sene amanehunu.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
“Onyankopɔn yɛ kɛseɛ wɔ ne tumi mu. Hwan na ɔyɛ ɔkyerɛkyerɛfoɔ sɛ ɔno?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Hwan na wahyehyɛ nʼakwan ama no anaa waka akyerɛ no sɛ, ‘Woayɛ mfomsoɔ.’
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Kae na kamfo nʼadwuma a nnipa de nnwontoɔ akamfo no.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Adasamma nyinaa ahunu; nnipa hwɛ haa firi akyirikyiri.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Onyankopɔn yɛ kɛseɛ, ɛboro yɛn nteaseɛ so! Ne mfeɛ dodoɔ mu nni hwehwɛbea.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
“Ɔtwetwe nsuo a ɛsosɔ, ma ɛdane osutɔ gu asutene mu;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
na omununkum tɔ bosuo gu fam na osutɔ bebree gu adasamma so.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Hwan na ɔbɛtumi ate sɛdeɛ ɔtrɛtrɛ omununkum mu ase, sɛdeɛ ɔbobɔ mu firi nʼatenaeɛ?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Hwɛ sɛdeɛ ɔhwete nʼanyinam mu wɔ ne ho ma ɛkɔ ɛpo bunu mu.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Yei ne ɛkwan a ɔfa so di amanaman no so na ɔma aduane bu wɔn so.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Ɔde anyinam hyɛ ne nsam ma na ɔhyɛ no sɛ ɛnsi nʼagyiraeɛ.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Nʼaprannaa bɔ ahum a ɛreba no ho nkaeɛ; na anantwie mpo ma wɔhunu sɛ ɛreba.
