Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Ka naʻe fai ai pe ʻe Elihu ʻene lea, ʻo ne pehē,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Ke ke kātaki siʻi pe au, pea te u fakahā kiate koe ʻaia ʻoku toe ʻiate au ke lea ʻaki koeʻuhi ko e ʻOtua.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Te u ʻomi ʻa ʻeku ʻilo mei he mamaʻo, pea te u tuku ʻae māʻoniʻoni ki hoku Tupuʻanga.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
He ko e moʻoni ʻe ʻikai hala ʻa ʻeku ngaahi lea: ko ia ia ʻoku haohaoa ʻi he ʻilo ʻoku ʻiate koe.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Vakai, ʻoku māfimafi ʻae ʻOtua, pea ʻoku ʻikai te ne manukiʻi ha tokotaha: ʻoku māfimafi ia ʻi he mālohi mo e poto.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
ʻOku ʻikai te ne fakatolonga ʻae moʻui ʻae angakovi: ka ʻoku ne foaki ʻae totonu ki he masiva.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
ʻOku ʻikai toʻo ʻe ia hono fofonga mei he māʻoniʻoni; ka ʻoku nau ʻi he ngaahi tuʻi ʻi he nofoʻanga fakaʻeiʻeiki; ʻio, ʻoku ne fakatuʻumaʻu ʻakinautolu ke taʻengata, pea kuo hakeakiʻi ʻakinautolu.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Pea kapau kuo haʻi ʻaki ʻakinautolu ʻae ngaahi ukamea fakamaʻu, pea fakamaʻu ʻaki ʻae ngaahi afo ʻoe mahaki;
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
ʻOku ne fakahā ai kiate kinautolu ʻenau ngaahi ngāue, mo ʻenau ngaahi talangataʻa ʻaia kuo nau angatuʻu ai.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
ʻOku ne fakaava honau telinga foki ki he akonaki, pea fekau ke nau tafoki, pea fekau ke nau tafoki mei he angahia.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Kapau te nau talangofua pea tauhi ia, te nau fakaʻosi honau ngaahi ʻaho ʻi he monūʻia, mo honau ngaahi taʻu ʻi he fiemālie.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Pea kapau ʻe ʻikai te nau talangofua, te nau ʻauha ʻi he heletā, pea te nau mate taʻemaʻu ʻae ʻilo.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
“Ka ko e kau loto mālualoi ʻoku nau fokotuʻu ʻae houhau: ʻoku ʻikai te nau tangi ʻi heʻene haʻisia ʻakinautolu.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
ʻOku nau mate ʻi he kei talavou, pea ʻoku ʻi he kau taʻemaʻa ʻa ʻenau moʻui.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
ʻOku ne fakamoʻui ʻae mahaki ʻi hono mahaki, pea ne fakaava honau telinga ʻi he taʻomia.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Pea ka ne ke pehē, kuo ne hiki foki koe mei he potu ʻapiʻapi ki he potu ʻataʻatā, ʻaia ʻoku ʻikai ʻi ai ha ʻapiʻapi; pea ko ia ʻe ʻi ho keinangaʻanga ʻe pito ia ʻi he ngako.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
“Ka kuo ke fakakakato ʻae fakamaau ʻoe kau angakovi: ko e fakamaau mo e angatonu ʻoku na puke koe.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
“Koeʻuhi ʻoku ai ʻae houhau, ke ke vakai telia naʻa ne toʻo atu koe ʻi heʻene tā: pea ka pehē, ʻe ʻikai faʻa fakahaofi koe ʻe he huhuʻi lahi.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Pea ʻe manako ia ki hoʻo ngaahi koloa? ʻIkai ʻi he koula, pe ko e mafai kotoa pē ʻoe mālohi.
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
ʻOua naʻa ke holi ki he pō, ʻaia kuo motuhi ai ʻae kakai mei honau fonua.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Ke ke vakai, ke ʻoua naʻa ke tokanga ki he angahia: he kuo ke tomuʻa fili ia ʻi he mahaki.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Vakai, ʻoku hakeakiʻi ʻe he ʻOtua ʻi hono mālohi: ko hai ʻoku akonaki ʻo hangē ko ia?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Ko hai kuo ne tuʻutuʻuni kiate ia ʻa hono hala? Pe ko hai te ne faʻa pehē, ‘Kuo ke fai angahala?’
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
“Ke ke manatu ke fakaongolelei ʻa ʻene ngāue, ʻaia ʻoku mamata ki ai ʻae kakai.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
ʻE faʻa mamata ki ai ʻae tangata kotoa pē, ʻe faʻa vakai ki ai ʻae tangata ʻi he kei mamaʻo.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Vakai, ʻoku lahi ʻae ʻOtua, pea ʻoku ʻikai te tau faʻa ʻiloʻi ia, pea ko e lau ʻo hono ngaahi ʻaho ʻoku taʻefaʻahakule.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
He ʻoku ne toʻo hake ʻae ngaahi mosiʻi vai: ʻoku nau huaʻi hifo ʻae ʻuha ʻo fakatatau ki he mao ʻo ia:
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
ʻAia ʻoku tō hifo ʻe he ngaahi ʻao, pea ʻuha lahi ki he tangata.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Pea ʻe faʻa ʻilo koā ʻe ha taha hono folahi atu ʻoe ngaahi ʻao, pe ki he longoaʻa ʻo hono nofoʻanga?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Vakai, ʻoku ne folahi atu ʻa ʻene maama ki ai, pea ʻoku ne ʻufiʻufi ʻae kilisitahi.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
He ʻoku ne fakamaau ʻae kakai ʻaki ʻae ngaahi meʻa ni; ʻoku ne foaki ʻae meʻakai lahi ʻaupito.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
ʻOku ne ʻufiʻufi ʻae maama ʻaki ʻae ngaahi ʻao; pea ne fekauʻi ia ʻi heʻene hoko ʻi he vahaʻa ke ʻoua naʻa ulo.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Ko hono longoaʻa ʻoku ne fakahā ia, ko e houhau lahi ki he angahala.
