< Job 36 >
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Espérame un poco, y te instruiré, pues hay aún más argumentos para defender la causa de Dios.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Sacaré de lo más alto mi saber, y probaré que mi Creador es justo.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Porque te aseguro que no son falsas mis palabras; el que está delante de ti es perfecto en la doctrina.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
He aquí que Dios es grande, pero no desdeña a nadie; Él es grande por el poder de su inteligencia.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
No deja vivir al malvado, hace justicia a los oprimidos;
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
no aparta sus ojos de los justos, los coloca en tronos (como) a reyes, los hace sentar para siempre y son ensalzados.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Encadenados con grillos, y atados con cuerdas de aflicción,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Él les hace reproches por sus obras y sus pecados, porque obraron con soberbia;
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
les abre los oídos para la corrección, y les exhorta a abandonar la maldad.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Si obedecen y se someten, terminan sus días en felicidad, y sus años entre delicias.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Mas si no obedecen perecen a espada, y mueren en necedad.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
Los impíos de corazón acumulan la ira; no pueden clamar por auxilio, cuando Él los encadena,
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
mueren en plena juventud, y acaban su vida entre los afeminados.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Al pobre, empero, (Dios) le salva en la aflicción, le abre los oídos por la tribulación.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
A ti también te sacaría de las fauces de la angustia, a un lugar espacioso, sin estrechez, y tendrías tu mesa cómoda y llena de grosura.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Mas tú llenas la medida del inicuo; el juicio y la justicia te alcanzarán.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Por eso, no oprimas a nadie acicateado por la ira, y no te pervierta la copia de sobornos.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
¿Acaso te librará tu clamor de la angustia, aunque emplees todos los recursos de tu poder?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
No suspires tanto por la noche que arrebatará a todos de su lugar.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Guárdate de dirigir tu rostro hacia la iniquidad; aunque la prefieras a la aflicción.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Mira: Dios es sublime en su poder; ¿quién es Maestro como Él?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
¿Quién le ha impuesto su camino? Y ¿quién puede decirle: «Tú has hecho mal»?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Acuérdate de ensalzar su obra, la cual celebran los hombres.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
La contemplan todos los hombres, la miran desde lejos los mortales.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
¡Cuán grande es Dios! No podemos comprenderlo; el número de sus años es inescrutable.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
Él hace las menudas gotas de agua, que después se derraman en lluvias torrenciales.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
Destilan las nubes, y caen sobre los hombres gotas en abundancia.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
¿Quién comprenderá la extensión de las nubes, los truenos de su pabellón?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Él extiende en torno suyo su luz, y cubre las profundidades del mar.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
De esta manera juzga a los pueblos, y da pan en abundancia.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Llena sus manos de rayos, a los que indica el objeto que han de alcanzar.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Le anuncia su voz de trueno, como también el ganado (siente) su venida.”