Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Erihu akaenderera mberi achiti:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Imbondiitirai mwoyo murefu kwechimwezve chinguva, ipapo ndichakuratidzai kuti pane zvimwe zvakawanda zvokutaura, ndakamiririra Mwari.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Ruzivo rwangu runobva kure; ndichati Muiti wangu akarurama.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Muzive kuti mashoko angu haasi enhema; akakwana pazivo ari pakati penyu.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Mwari ane simba asi haazvidzi vanhu; ane simba, uye anozadzisa zvaakaronga.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Haaregi vakaipa vari vapenyu, asi anopa vanotambudzika kodzero dzavo.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
Haabvisi meso ake pane vakarurama; anovagadza pamwe chete namadzimambo uye anovasimudzira nokusingaperi.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Asi kana vanhu vakasungwa nengetani, vakabatwa zvakasimba netambo dzokutambudzika,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
iye anovaudza zvavanenge vaita, kuti vatadza nokuzvikudza zvikuru.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Anovaita kuti vateerere kurayirwa, uye anovarayira kuti vatendeuke pane zvakaipa zvavo.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Kana vakateerera uye vakamushumira, vachapedza mazuva avo ose mukubudirira uye makore avo vari mukugutsikana.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Asi kana vasingateereri, vachapera nomunondo, uye vachafa vasina zivo.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
“Vasina umwari mumwoyo yavo vanochengeta pfundipfundi, kunyange paanovasunga, havaridzi mhere kuti vabatsirwe.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
Vanofa panguva yeujaya hwavo, pakati pezvifeve zvechirume zvepashongwe.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Asi vaya vanotambudzika anovarwira pakutambudzika kwavo; anotaura kwavari panguva yokurwadziwa kwavo.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
“Ari kukukwezva kubva pamuromo wenhamo, kuti akuise panzvimbo yakasununguka isina zvipinganidzo, pazvivaraidzo zvetafura yenyu izere nezvokudya zvakaisvonaka.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Asi zvino waremedzwa nokutonga kwakafanira vakaipa; kutonga uye kururamisira zvakubata iwe.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Uchenjere kuti parege kuva nomunhu anokunyengera nepfuma; usarega fufuro huru ichikutsausa.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Ko, pfuma yako kana kushingaira kwesimba rako zvingakutsigira kuti urege kutambudzika here?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Rega kushuva usiku, kuti ukwekweredzere vanhu kure nemisha yavo.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Chenjera kuti urege kudzokera kune zvakaipa, izvo zvaunoda pachinzvimbo chokutambudzika.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
“Tarira, Mwari anosimudzirwa musimba rake. Ndianiko mudzidzisi akafanana naye?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Ndianiko akamuratidza nzira dzake, kana akati kwaari, ‘Makanganisa imi?’
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Rangarira kukudza basa rake, iro rakarumbidzwa navanhu munziyo.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Marudzi ose avanhu akariona; vanhu vanoritarisa vari kure.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Haiwa, Mwari mukuru kupfuura kunzwisisa kwedu! Kuwanda kwamakore ake hakuverengeki.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
“Anokwevera madonhwe emvura kumusoro, anoshanduka achinaya semvura kuhova;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
makore anodurura unyoro hwawo uye mvura yakawanda inonaya pamusoro pavanhu.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Ndianiko anganzwisisa kuparadzira kwaanoita makore, namatinhiriro aanoita ari mudenga rake?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Tarirai maparadziro aanoita mheni yake pamativi ake, ichituhwina makadzika megungwa.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Ndiyo nzira yaanotonga nayo ndudzi neyaanodziriritira nayo nezvokudya zvakawanda.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Anozadza maoko ake nemheni agorayira kuti irove paanoda.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Kutinhira kwake kunozivisa dutu remvura riri kuuya; kunyange mombe dzinoratidza kusvika kwaro.
