Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Natovo’ i Eliho ty hoe:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Iheveo hey iraho le hitoroako te mbe aman-ko volañeñe hañonjonañe an’Andrianañahare.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Hitoha hilala tsietoitane añe iraho, tolorako havantañañe i Mpitsene ahiy.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Toe aman-kila o entakoo; vaho ama’o i aman-kilala fonitsey.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Inao maozatse t’i Andrianañahare, naho tsy mirihy; ie fatratse an-kaozaram-paharofoanañe.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Tsy tana’e ho veloñe o tsereheñeo, fe omei’e to ty tso-troke.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
Tsy asita’e amo vantañeo o fihaino’eo; fa ampiambesare’e ho nainai’e amo mpanjaka am-piambesa’eo, vaho onjone’e.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Aa ie mirohy an-tsilisily, naho nivahoran-kasotriañe,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
le itaroña’e o sata’ iareoo naho o fiolà’ iareoo, te mitakeboke.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Sokafe’e hianatse o ravembiao, vaho lilie’e te hiambohoa’ iareo o tsy havokarañeo.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Ie mañaoñe naho mitoroñ’aze, le amam-bokatse ty higadoña’ o andro’eo vaho am-pierañerañañe o tao’eo.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
F’ie tsy mañaoñe, le ho zamanem-pibara, hiantantiritse tsy aman-kilala,
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
ie mañaja si-manty, tsy aman-Kàke an-troke; tsy mikaike olotse te rohiza’e.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
Robak’ an-katora’e ty sandri’iareo, ty fiai’ iareo an-karapiloan-do.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Haha’e am-pisotria’e ty misotry; anokafa’e ravembia i forekekeñey.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Eka, tinao’e boak’ an-jitse irehe mb’an-tameañe tsy aman-tindry; naho lifo-tsafo’e ty hazotso am-pandambaña’o eo.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
F’ie nañeneke ty fizakañe o rati-tserekeo; fiihine’ ty zaka naho ty hatò.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Itaò tsy hanigìk’ azo hañivañiva ty habosehañe, vaho apoho tsy hampitsile azo ty habeim-bokàñe.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Hahatohañ’azo tsy ho am-poheke hao o vara’oo? ndra ze hene hafatraran-kaozara’o?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Ko salalaeñe ty haleñe, ie aitoañe an-toe’e ondatio.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Miambena, tsy hitoliha’o ty haratiañe; toe ie ty nijoboñe’o, fa tsy hasotriañe.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Inao! onjoñe’ ty haozara’e t’i Andrianañahare Ia ty mpañoke mañirinkiriñe Aze?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Ia ty nanendre ty lala homb’e? Ia ty mahafivolañe ty hoe: Tsy soa o nanoe’oo?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Tiahio hey ty hañonjonañe o fitoloña’eo, o fisaboa’ ondatio.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Hene nahaisake ondatio; talakesa’ ondaty an-tsietoitaneo
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Inao! jabahinake t’i Andrianañahare, tsy taka’ ty hilalan-tika; tsy hay volilieñe ty ia’ o tao’eo.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
Aonjo’e o pilipiton-dranoo; ampanjaria’e orañe i evoñey;
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
Le ampikojojoahe’ o rahoñeo, hitsopatsopake, hañerek’ am’ondatio.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Hete! Ia ty maharofoanañe ty fiboelea’ o rahoñeo? ty fangotroha’ i sokemitraha’ey?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Oniño te ampivarakaihe’e ama’e o fitsipela’eo vaho ampoa’e ty vaha’ i riakey.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Ie ro izaka’e ondatio; naho añeneña’e mahakama.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Safora’e helatse o fità’eo, naho lilie’e hitomboke.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Mitalily aze i ampi’ey, amo añombeo t’ie ho avy.
