Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
addens quoque Heliu haec locutus est
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
sustine me paululum et indicabo tibi adhuc enim habeo quod pro Deo loquar
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
repetam scientiam meam a principio et operatorem meum probabo iustum
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
vere enim absque mendacio sermones mei et perfecta scientia probabitur tibi
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Deus potentes non abicit cum et ipse sit potens
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
sed non salvat impios et iudicium pauperibus tribuit
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
non aufert a iusto oculos suos et reges in solio conlocat in perpetuum et illi eriguntur
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
et si fuerint in catenis et vinciantur funibus paupertatis
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
indicabit eis opera eorum et scelera eorum quia violenti fuerint
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
revelabit quoque aurem eorum ut corripiat et loquetur ut revertantur ab iniquitate
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
si audierint et observaverint conplebunt dies suos in bono et annos suos in gloria
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
si autem non audierint transibunt per gladium et consumentur in stultitia
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
simulatores et callidi provocant iram Dei neque clamabunt cum vincti fuerint
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
morietur in tempestate anima eorum et vita eorum inter effeminatos
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
eripiet pauperem de angustia sua et revelabit in tribulatione aurem eius
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
igitur salvabit te de ore angusto latissime et non habentis fundamentum subter se requies autem mensae tuae erit plena pinguedine
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
causa tua quasi impii iudicata est causam iudiciumque recipies
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
non te ergo superet ira ut aliquem opprimas nec multitudo donorum inclinet te
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
depone magnitudinem tuam absque tribulatione et omnes robustos fortitudine
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
ne protrahas noctem ut ascendant populi pro eis
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
cave ne declines ad iniquitatem hanc enim coepisti sequi post miseriam
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
ecce Deus excelsus in fortitudine sua et nullus ei similis in legislatoribus
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
quis poterit scrutari vias eius aut quis ei dicere operatus es iniquitatem
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
memento quod ignores opus eius de quo cecinerunt viri
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
omnes homines vident eum unusquisque intuetur procul
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
ecce Deus magnus vincens scientiam nostram numerus annorum eius inaestimabilis
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
qui aufert stillas pluviae et effundit imbres ad instar gurgitum
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
qui de nubibus fluunt quae praetexunt cuncta desuper
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
si voluerit extendere nubes quasi tentorium suum
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
et fulgurare lumine suo desuper cardines quoque maris operiet
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
per haec enim iudicat populos et dat escas multis mortalibus
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
in manibus abscondit lucem et praecipit ei ut rursus adveniat
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
adnuntiat de ea amico suo quod possessio eius sit et ad eam possit ascendere
