Job 36

1 Og videre sagde Elihu:

Hagi Elihu'a mago'ene amanage huno hu'ne.

2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

Jopuga akohenka mani'nenka antahi'nege'na antahintahia kami'neno. Na'ankure nagra mago'ene keaga hu'na Anumzamofo nanekea eri hankaveti'za nehue.

3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

Nagrama rempi hu'na antahi'zama antahi'noa antahi'zanteti menima kasamisuana, nagri'ma tro'ma hu'nea Anumzamo'a fatgo avu'ava'za nehia ne' mani'ne hu'na kasamigahue.

4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Nagrama negasamuana havigea nogasamuanki, tamage naneke negasamue. Na'ankure nagra hentofa antahi'zane neki'na, menina kagrane mani'noe.

5 Se, Gud forkaster det stive Sind,

Anumzana hankavenentake Anumza mani'ne. Hianagi mago vahera kefenkamia note. Agra hihamufine, ama' antahi'zampina hankavenentake hu'ne.

6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,

Havi avu'ava'zama nehaza vahera Anumzamo'a zamatrege'za kasefara hu'za nomanize. Hianagi knafima mani'naza vahera fatgo huno refko hunezmante.

7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.

Ke'zamima omne vahetera avua anteteno nemanie. Hianagi zamatrege'za kini vahe'ene kini trate nemanizageno, maka zupa zamazeri antesga huvava nehie.

8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,

Hianagi vahe'ma kina huzmantesage'za mani'nenageno tusi'a knazamo'ma zamazeri anakinige'zama mani'nesaza vahera,

9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

na'a agafare anara hu'nefi Anumzamo'a eri zamaveri nehie. Ana nehuno zamavufaga erisga nehu'za kumi'ma hu'naza kumira eri zamaveri nehie.

10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

Antahi'zazmia eri hagaro hige'za kefo avu'ava'ma hu'naza zana keama nehazageno, hanavenentake naneke hige'za kumi zamavu'zmava zana atre'za rukrahera nehaze.

11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.

Hanki zamagrama Anumzamofo nanekema nentahi'za, amage'ma antesnageno'a, nama'a kafuma kasefa'ma hu'za manisaza kna'afina Anumzamo'a asomu huzmantesigeno no mani'zazmimo'a knare hanige'za, muse hu'za manigahaze.

12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.

Hianagi zamagrama Agri kema ontahisnazana, ha' vahe'mo'za e'za bainati kazinteti eme zamahe frisnage'za, e'i anazana na'a agafare fore nehie keamara osu'za neginagi vahe frigahaze.

13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;

Anumzamofoma zamefi'ma hunemiza vahe'mo'za, Anumzamo'ma zamuvro'ma antea zankura zamarimpa ahenentaze. Ana nehu'za Anumzamo'ma zamazama hanigura zavi krafa hu'za antahi'nogaze.

14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.

Ana monko avu'avaza hume nevu'za, ozafa orene'za kasefa vahe nefrize.

15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.

Hianagi Anumzamo'ma zamatrege'za knazampima unefrazana, na'ankure ana knazamo'ma hanige'za zmatafima mani'ne'za Agrite rukrahe hu'za esnageno zamagu vazino zamavaresnigu anara nehie.

16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

Jopuga amama mani'nana knazampintira Anumzamo'a kavre atreteno, knaza omane kumate kavrenteno knare'nare ne'za tratera retro hugante'ne.

17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

Hianagi kagra kefo avu'ava'za nehana ne' mani'nanankino Anumzamo'a refko huno negeno, fatgo huno kazeri havizana nehie.

18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

Hianagi mago vahe'mo'ma feno zanteti'ma regvatagama hu'zankura kva huo. Ana nehunka zamatrege'za zagoreti masavea hu'za kumipina kavre onteho.

19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

Kagrama antesnana fenozamo'ene, maka hankaveka'amo'a ama knazampintira kaza osutfa hugahie.

20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

Ana hu'negu ame huno haninkisie hunka haninkura avega onto. Na'ankure knazamo'a kenagera ame huno eno, kumazamifintira vahera eme zamazeri haviza nehie.

21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.

Kagra kegava hu'nenka havi kavukva zampintira atrenka rukrahe huo. Na'ankure havi kavukva zampinti atrenka rukrahe hunka esane huno Anumzamo'a knazana kagritera atregeno ne-e.

22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

Antahiho! Anumzana hankavenentake hu'neankino, ina ne'mo Agrama rempima hunezamiankna nera mani'ne?

23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«

Mago vahe'mo'a Anumzamofonkura, e'ina huo hunora osamige, Kagra mago zana eri haviza hu'nane hunora huontegahie.

24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

Hagi Agrama hankave eri'zama eri'nea zanku Agrira agi'a husga nehu'za, zagamera hu'za humuse huntegahaze. Ana hu'negu kagranena zagame hunka humuse hunto.

25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

Maka vahe'mo'za Agrama tro hu'nea zana, ko ke'naze. Hianagi Anumzamo'ma so'e antahi'zanteti'ma eri'zama eri'nea zana afeteti ke'nazanki'za, keso'ea osu'naze.

26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.

Tamage, Anumzamo'a tagri antahi'zana agatereno rankrerfa hu'ne. Ana hu'neankita Agrira kafu'amo'a nama'a hu'nefi keta eri forera hugara osu'none.

27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,

Agra higeno mopafinti timo'a amu huno marerino, hampo ome seteno tina fore huno kora nerie.

28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.

Ana ko'mo'ma hampompinti'ma eramiana knare huno maka vahete runente.

29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

Anami monafima hampoma eritama rente'nea zana, iza keno antahinora nehanigeno, Anumzamo'ma nemanifinti'ma monagema nehia zana, inankna huta keta antahitara hugahune?

30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;

Anumzamo'a higeno Agrama mani'nea tavaontera kopsi'namo'a marave huno azeri kanegigeno, masa'amo'ma amefenkame'ma hagerimofo ro'are'ma uneramia zana ko.

31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

E'inahu hankave'areti Anumzamo'a maka vahera kegava hunezmanteno, ne'zana rama'a zamige'za atupara nosaze.

32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;

Agra kevema hiaza huno kopasi'na azampi eri'neno, inantego ahetresuema huno hirega ahenetre.

33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.

Hagi Anumzamo'ma higeno monagema hiazamo'a, ununko atugahie huno hunerasamigeno, bulimakao afutamimo'za zamagranena anazanke hu'za nentahize.