Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Elihu nastavi i reče:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Strpi se malo, pa ću te poučit', jer još nisam sve rekao za Boga.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Izdaleka ću svoje iznijet' znanje da Stvoritelja svojega opravdam.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Zaista, za laž ne znaju mi riječi, uza te je čovjek znanjem savršen.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Gle, Bog je silan, ali ne prezire, silan je snagom razuma svojega.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Opakome on živjeti ne daje, nevoljnicima pravicu pribavlja.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
S pravednika on očiju ne skida, na prijestolje ih diže uz kraljeve da bi dovijeka bili uzvišeni.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Ako su negvam' oni okovani i užetima nevolje sputani,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
djela njihova on im napominje, kazuje im grijeh njine oholosti.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Tad im otvara uho k opomeni i poziva ih da se zla okane.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Poslušaju li te mu se pokore, dani im završavaju u sreći, u užicima godine njihove.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Ne slušaju li, od koplja umiru, zaglave, sami ne znajući kako.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
A srca opaka mržnju njeguju, ne ištu pomoć kad ih on okuje;
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
u cvatu svoga dječaštva umiru i venu poput hramskih milosnika.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Nevoljnog on bijedom njegovom spasava i u nesreći otvara mu oči:
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
izbavit će te iz ždrijela tjeskobe k prostranstvima bezgraničnim izvesti, k prepunu stolu mesa pretiloga.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Ako sudio nisi opakima, ako si pravo krnjio siroti,
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
nek' te obilje odsad ne zavede i nek' te dar prebogat ne iskvari.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Nek' ti je gavan k'o čovjek bez zlata, a čovjek jake ruke poput slaba.
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Ne goni one koji su ti tuđi da rodbinu na njino mjesto staviš.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Pazi se da u nepravdu ne skreneš, jer zbog nje snađe tebe iskušenje.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Gle, uzvišen je Bog u svojoj snazi! Zar učitelja ima poput njega?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Tko je njemu put njegov odredio? Tko će mu reći: 'Radio si krivo'?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Spomeni se veličati mu djelo što ga pjesmama ljudi opjevaše.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
S udivljenjem svijet čitav ga promatra, divi se čovjek, pa ma izdaleka.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Veći je Bog no što pojmit' možemo, nedokučiv je broj ljeta njegovih!
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
U visini on skuplja kapi vode te dažd u paru i maglu pretvara.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
Pljuskovi tada pljušte iz oblaka, po mnoštvu ljudskom dažde obilato.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Tko li će shvatit' širenje oblaka, tutnjavu strašnu njegovih šatora?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Gle, on nad sobom razastire svjetlost i dno morsko on vodama pokriva.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Pomoću njih on podiže narode, u izobilju hranom ih dariva.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
On munju drži objema rukama i kazuje joj kamo će zgoditi.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Glasom gromovnim sebe navješćuje, stiže s gnjevom da zgromi opačinu.
