Job 36
1 Og videre sagde Elihu:
Elihu in athusei ajom nalaijin:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Thutah muchet sah ding kanei nahlai jeh in seibe kit nalai inge, ijeh inem itile Pathen thalhenga seiding kanei nalaije.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Keiman eisempa chonphatna thu giltah a nelna kapeh ding ahi.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Keima hetna bukim nei kahi jeh in thutah tailou thudang imacha keiman kaseipoi.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Pathen chu hatchungnung pa ahin, ahinlah aman koima isah louvin abolpoi. Ama chu thanei naleh thil hetkhen themna akopto a hatchungnung pa ahi.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
Aman migilou ahinghoi jipon, ahinlah suhgentheija umho chu them achan ji'e.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
Aman nolna bei miho a konin amit ahei mang ngaipoi, ahinlah laltouna a leng ho toh atoukhom sah jin chuleh aimatih channa din achoisang ji'e.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
Thihkol a ana kihen hihen lang chuleh gentheina a chu kha ana hijong leu,
9 saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Aman akiletsah nau amuchet sah jin, chuleh achonset nau avetsah ji'e.
10 aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Alungthim u alahmang peh in, chule thilse a konna akilehei nadiu thupeh apejin ahi.
11 Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
Amahon thu ngaiju hen, chuleh athusei ngaipeh ule ahinkho lhum kei uva khantouna jousea phatthei kiboh diu ahi.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
Ahinlah athusei ngai ding anoplou uleh amaho chemjam a kithat ding ahin, chuleh hetna lhahsam jeh a thidiu ahi.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
Ijeh inem itile Pathen neiloute chu lunghan nan adimset un, aman a engbol teng u jongle nei kithopiuvin tia kou ding chu anom ji pouve.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
Ahinkhou chonchatvai na a aman jou nung uleh khangdong cha chan athijiuvin ahi.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
Ahinlah agenthei thoh jeh u chun aman ahuhdoh jiuvin ahi. Ijeh inem itile agenthei nauva kon thungaije ahiljin ahi.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Job Pathen in vangsetna ho a konin napui doh in lungnat naho a konin ongthol tah in nahoijin, nadokhang chungah anpha pha nalui doh peh e.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Ahinlah nangin Pathen neiloute thu kitan ding kichat nan nadim in, lungkham hih in thutanna leh thudih'a thutanna chu machal jing ding ahi.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Ahin kivephan, achuti louleh nei le gou vin nalhem lha khantin nehguh kilah jeh in nang leh nang chonse hih in.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Nanei leh nagou ahiloule thahattah'a nakihabol naho chun lung gentheina jouse a konna nahoidoh jou ding hinam?
20 Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Jan hunglhun kal ngahlel hih in, ijeh inem itile hichu mihem te kisuhmang nading jan ahibouve.
21 va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
Kiging phan thilse a konin kileheijin, chonsetna hinkho a konna nahoidoh nadinga Pathen in hiche gentheina hohi ahin lhunsah ahi.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Ven Pathen hi thahat chungnung ahin ama tobang mihil thei ding koi um'em?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
Koima chan hichehi nabol ding ahi atitheipon, ahilouleh nabolkhel tai tia seithei ding chu,
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Hiche ho khel chun athil bolthei thahatna chu achoian un, vahchoina la ho asauve.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Gamla tah ahijeng vang'in hiche ho chu mijousen amucheh uve.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
Ven Pathen hi eihon ihet sang uvin aloupi jon amakum ho chu sim jou hilou ahi.
27 Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
Aman twi chu ahu in achop touvin chuleh chuti chun alhitheng in go asosah kit e.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
Meilah a konin go ahin sung lhan, chuleh mi jousen aphatchom pi ji'e.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Meilom hung kijel ji khu kon ahet theija chule vanna vanging kithong jeju a akitol lele khu kon ahetdoh jou ding ham?
30 Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
Ven ama kimvel a kolphe khu iti avahsah ji a, chule twikhanglen to geija avahsah khu iti ham?
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Hiche athahat athil boltheina ho a hi mihem te avah khang ji a nehle chah neng jeng junga apeh ji ahi.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
Aman akhut in keh chang aki choijin chuleh adoina laitah a chudin aseplha jin ahi.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Hiche van gin chun ahina aphondoh a huipi gopi chun alunghan alungsatna chu aphondoh ahi.
