Job 35

1 Og Elihu tog til Orde og sagde:

Igitur Eliu haec rursum locutus est:

2 Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

Numquid aequa tibi videtur tua cogitatio, ut diceres: Iustior sum Deo?

3 at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

Dixisti enim: Non tibi placet quod rectum est: vel quid tibi proderit, si ego peccavero?

4 Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

Itaque ego respondebo sermonibus tuis, et amicis tuis tecum.

5 Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

Suspice caelum et intuere, et contemplare aethera quod altior te sit.

6 Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

Si peccaveris, quid ei nocebis? et si multiplicatae fuerint iniquitates tuae, quid facies contra eum?

7 Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?

Porro si iuste egeris, quid donabis ei, aut quid de manu tua accipiet?

8 Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

Homini, qui similis tui est, nocebit impietas tua: et filium hominis adiuvabit iustitia tua.

9 Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

Propter multitudinem calumniatorum clamabunt: et eiulabunt propter vim brachii tyrannorum.

10 men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

Et non dixit: Ubi est Deus, qui fecit me, qui dedit carmina in nocte,

11 lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«

Qui docet nos super iumenta terrae, et super volucres caeli erudit nos.

12 Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

Ibi clamabunt, et non exaudiet, propter superbiam malorum.

13 til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

Non ergo frustra audiet Deus, et Omnipotens causas singulorum intuebitur.

14 endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!

Etiam cum dixeris: Non considerat: iudicare coram illo, et expecta eum.

15 Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

Nunc enim non infert furorem suum, nec ulciscitur scelus valde.

16 saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.

Ergo Iob frustra aperit os suum, et absque scientia verba multiplicat.