Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Afei Elihu kaa sɛ,
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
“Mo anyansafoɔ, montie me nsɛm; mo animdefoɔ monyɛ aso mma me.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Ɛfiri sɛ aso sɔ nsɛm hwɛ sɛdeɛ tɛkrɛma ka aduane hwɛ no.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Momma yɛnsese nhunu deɛ ɛyɛ ma yɛn. Momma yɛn nyinaa mmɔ mu nsua deɛ ɛyɛ.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
“Hiob kaa sɛ, ‘Me ho nni asɛm, nanso Onyankopɔn abu me ntɛnkyea.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Ɛwom sɛ mʼasɛm da ɛkwan mu, nanso, wɔbu me ɔtorofoɔ; ɛwom sɛ menyɛɛ bɔne biara, nanso ne bɛmma no ama me apirakuro a ɛnnwu da.’
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Onipa bɛn na ɔte sɛ Hiob a ɔnom animtiabuo sɛ nsuo?
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Ɔne amumuyɛfoɔ nante; na ɔne atirimuɔdenfoɔ nso bɔ.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
Ɛfiri sɛ ɔka sɛ, ‘Sɛ onipa bɔ mmɔden sɛ ɔbɛsɔ Onyankopɔn ani a ɔnnya ho mfasoɔ biara.’
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
“Enti mo mmarima a mowɔ nteaseɛ montie me. Ɛmpare Onyankopɔn sɛ ɔbɛyɛ bɔne, sɛ Otumfoɔ no bɛyɛ mfomsoɔ.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Nnipa nneyɛeɛ so na ɔhwɛ tua wɔn ka; deɛ ɛfata ne nneyɛeɛ na ɔma ɛba ne so.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Ɛmfata sɛ wɔde mfomsoɔ susu Onyankopɔn, na ɛmfata sɛ wɔde ntɛnkyea susu Otumfoɔ.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Hwan na ɔde no sii asase so? Hwan na ɔde ewiase nyinaa hyɛɛ ne nsa?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Sɛ ɛyɛɛ ne pɛ na ɔyii ne Honhom ne nʼahome a,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
anka adasamma nyinaa bɛbɔ mu ayera, na onipa bɛsane akɔ mfuturo mu.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
“Sɛ mowɔ nhunumu a, montie yei; montie deɛ meka.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Obi a ɔkyiri atɛntenenee bɛtumi adi nnipa so? Mobɛtumi abu Ɔteneneeni kɛseɛ no fɔ anaa?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Ɛnyɛ Ɔno na ɔka kyerɛ ahemfo sɛ, ‘Mo ho nni mfasoɔ,’ na ɔka kyerɛɛ atitire sɛ, ‘Moyɛ atirimuɔdenfoɔ’?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
Ɔnhwɛ mmapɔmma anim na ɔnyiyi adefoɔ ne ahiafoɔ mu, ɛfiri sɛ wɔn nyinaa yɛ ne nsa ano adwuma.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Wɔwuwu mmerɛ tiawa bi mu, wɔ anadwo dasuo mu; nnipa no ho woso na wɔsene kɔ; ahoɔdenfoɔ totɔ a ɛmfiri onipa.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
“Nʼani hwɛ nnipa akwan; na ɔhunu wɔn anammɔntuo biara.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Baabiara nni hɔ a aduru sum, esum kabii, a amumuyɛfoɔ bɛtumi ahinta.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Ɛho nhia Onyankopɔn sɛ ɔbɛhwehwɛ nnipa mu bio, a enti ɛsɛ sɛ wɔba nʼanim bɛgye atemmuo.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Ɔbobɔ aberempɔn gu a ɔnyɛ nhwehwɛmu biara, na ɔde afoforɔ sisi wɔn ananmu.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Ɛfiri sɛ ɔhunu wɔn nneyɛeɛ, ɔtu wɔn gu anadwo na wɔdwerɛ wɔn.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Ɔtua wɔn amumuyɛsɛm so ka wɔ baabi a obiara bɛtumi ahunu wɔn,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
ɛfiri sɛ, wɔmane firii nʼakyi kɔeɛ na wɔampɛ nʼakwan biara anhwɛ.
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
Wɔmaa ahiafoɔ sufrɛ duruu nʼanim na ɛma ɔtee mmɔborɔni su.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
Nanso sɛ ɔyɛ komm a, hwan na ɔbɛtumi abu no fɔ? Sɛ ɔde nʼanim hinta nso a, hwan na ɔbɛhunu no? Nanso ɔdi onipa ne ɔman so pɛpɛɛpɛ,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
ɔmma onipa a ɔnnim Onyame nni ɔhene, sɛdeɛ wɔnnsum nnipa no mfidie.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
“Adɛn enti na onipa nka nkyerɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Mayɛ bɔne na merenyɛ bɔne bio.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Kyerɛ me na menhunu; na sɛ mayɛ bɔne a, merenyɛ saa bio.’
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Ɛsɛ sɛ Onyankopɔn gyina deɛ wode wʼano aka so tua wo ka, wɔ ɛberɛ a woayɛ sɛ worennu wo ho anaa? Ɛsɛ sɛ wosi gyinaeɛ, ɛnyɛ me; enti ka deɛ wonim kyerɛ me.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
“Nnipa a wɔwɔ nteaseɛ pae mu ka, animdefoɔ a wɔtie me ka kyerɛ me sɛ,
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
‘Hiob nnkasa nimdeɛ kwan so; aba biara nni ne kasa mu.’
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Ao, sɛ wɔsɔɔ Hiob hwɛeɛ kɔɔ akyiri a anka ɛyɛ, ɛfiri sɛ ɔyiyii nsɛm ano sɛ omumuyɛfoɔ!
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Ɔde atuateɛ ka ne bɔne ho; ɔde ahantan bɔ ne nsam gu yɛn so na ɔma ne nsɛm a ɔka tia Onyankopɔn no dɔɔso.”
