< Job 34 >

1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Nadalje je Elihú odgovoril in rekel:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
»Poslušajte moje besede, oh vi modri možje. Pazljivo mi prisluhnite vi, ki imate spoznanje.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Kajti uho preizkuša besede, kakor usta okušajo hrano.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Izberimo si sodbo. Naj med seboj spoznamo, kaj je dobro.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Kajti Job je rekel: ›Jaz sem pravičen in Bog je odvzel mojo sodbo.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Mar naj bi lagal zoper svojo pravico? Moja rana je nezaceljiva, brez prestopka.‹
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Kateri človek je podoben Jobu, ki norčevanje pije kakor vodo?
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Ki gre v družbo z delavci krivičnosti in hodi z zlobneži?
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
Kajti rekel je: ›Nič ne koristi človeku, da bi se razveseljeval z Bogom.‹
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Zato mi prisluhnite vi, možje razumevanja. Daleč naj bo od Boga, da bi počel zlobnost in od Vsemogočnega, da bi zagrešil krivičnost.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Kajti delo človeka bo povrnil k sebi in vsakemu človeku povzroči, da najde glede na njegove poti.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Da, Bog zagotovo ne bo počel zlobno niti Vsemogočni ne bo izkrivil sodbe.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Kdo mu je dal zadolžitev nad zemljo? Ali kdo je postavil celoten zemeljski [krog]?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Če svoje srce naravna na človeka, če k sebi zbere njegovega duha in njegov dih,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
bo vse meso skupaj umrlo in človek se bo ponovno vrnil v prah.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
Če imaš sedaj razumevanje, poslušaj to, prisluhni glasu mojih besed.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Mar bo torej vladal tisti, ki sovraži pravico? Boš obsodil tistega, ki je najbolj pravičen?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Mar je primerno kralju reči: › Ti si zloben?‹ In princem: › Vi ste brezbožni?‹
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
Kako veliko manj tistemu, ki ne sprejema oseb od princev niti se ne ozira na bogatega bolj kakor na ubogega? Kajti vsi ti so delo njegovih rok.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
V trenutku bodo umrli in ljudstvo bo zaskrbljeno ob polnoči in preminilo. Mogočen bo odvzet brez roke.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
Kajti njegove oči so na človekovih poteh in vidi vsa njegova ravnanja.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Ni teme niti smrtne sence, kjer bi se lahko skrili delavci krivičnosti.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Kajti na človeka ne bo položil več kakor pravico, da bi ta vstopil na sodbo z Bogom.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Na koščke bo razbil mogočne može brez števila in druge postavil namesto njih.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Torej pozna njihova dela in jih prevrača v noči, tako da so uničena.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Udarja jih kakor zlobneže v odprtem pogledu drugih,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
ker so se obrnili proč od njega in niso hoteli preudariti nobene izmed njegovih poti,
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
tako da so vpitju ubogega povzročili, da pride k njemu in on sliši vpitje prizadetega.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
Ko daje spokojnost, kdo potem lahko dela težavo? In ko skrije svoj obraz, kdo ga potem lahko gleda? Bodisi je to storjeno zoper narod ali samo zoper človeka,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
da hinavec ne kraljuje, da ne bi bilo ljudstvo ujeto v zanko.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Zagotovo je primerno, da bi bilo Bogu rečeno: ›Nosil sem kaznovanje, ne bom več napačno počel.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Tega, česar ne vidim, me uči. Če sem storil krivičnost, je ne bom več počel.
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Mar bo to glede na tvoj um? On bo to poplačal, bodisi ali odkloniš ali izbereš, in ne jaz. Zato govori, kar veš.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Naj mi možje razumevanja povedo in naj mi moder mož prisluhne.‹
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job je govoril brez spoznanja in njegove besede so bile brez modrosti.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Moja želja je, da bi bil Job lahko preizkušen do konca zaradi svojih odgovorov zlobnežem.
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Kajti svojemu grehu dodaja upor, s svojimi rokami ploska med nami in svoje besede pomnožuje zoper Boga.«

< Job 34 >