Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Ipapo Erihu akati:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
“Inzwai mashoko angu, imi vanhu vakachenjera; nditeererei, imi vanhu vedzidzo.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Nokuti nzeve inoedza mazwi sokuravira kunoita rurimi chokudya.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Ngatinzverei pachedu kuti chakarurama ndechipi; ngatidzidzei pamwe chete kuti chakanaka ndechipi.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
“Jobho anoti, ‘Handina mhosva, asi Mwari anoramba kundiruramisira.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Kunyange ndakarurama, ndinonzi ndiri murevi wenhema; kunyange ndisina mhaka, museve wake unobaya ronda risingarapiki.’
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Ndianiko munhu akaita saJobho, anonwa kushorwa semvura?
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Anofambidzana navanoita zvakaipa; anowirirana navanhu vakaipa.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
Nokuti anoti, ‘Munhu haana chaanobatsirwa nacho, paanoedza kufadza Mwari.’
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
“Saka nditeererei, imi vanhu vokunzwisisa. Mwari haangatongoiti zvakaipa, Wamasimba Ose haangatongokanganisi.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Anoripira munhu pane zvaanenge aita; anoisa pamusoro pake zvakakodzera mafambiro ake.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Hazvingatongogoni kuti Mwari angaita zvakaipa, kuti Wamasimba Ose angaminamisa kururamisira.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Ndianiko akamugadza pamusoro penyika? Ndianiko akamuita mutariri wepasi pose?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Kana kwaiva kufunga kwake, uye akatora mweya wake nokufema kwake,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
marudzi ose avanhu aiparara pamwe chete, uye munhu aizodzokerazve kuguruva.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
“Kana uchinzwisisa teerera izvi; chinzwa zvandinoreva.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Ko, munhu anovenga kururamisira angatonga here? Ko, muchapomera akarurama uye ane simba here?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Ko, haazi iye anoti kumadzimambo, ‘Hamubatsiri imi,’ uye kumakurukota, ‘Makaipa imi,’
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
asingaitiri machinda zvakanaka nokuti machinda, uye asingaitiri zvakanaka vapfumi kupfuura varombo, nokuti vose ibasa ramaoko ake?
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Vanofa kamwe kamwe, pakati pousiku; vanhu vanovhundutswa vagoparara; vane simba vanobviswa zvisingaitwi noruoko rwomunhu.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
“Meso ake ari panzira dzavanhu; anoona nhambwe imwe neimwe yavo.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Hakuna nzvimbo ine rima, hakuna mumvuri wakadzama, pangavanda vaiti vezvakaipa.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Mwari haanei nezvokuedzazve vanhu, kuti vauye vamire pamberi pake vagotongwa.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Anoparadza vane simba asina kumbobvunza, agogadza vamwe panzvimbo yavo.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Nokuti anocherechedza mabasa avo, anovabvisa usiku uye vanopwanyiwa.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Anovaranga nokuda kwokuipa kwavo, pavanoonekwa nomunhu wose,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
nokuti vakatsauka pakumutevera uye havana kuva nehanya kana neimwe yenzira dzake.
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
Vakakonzera kuchema kwavarombo kuti kusvike pamberi pake, zvokuti akanzwa kuchema kwavanoshayiwa.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
Asi kana akaramba anyerere ndiani angamupa mhosva? Kana akavanza chiso chake, ndianiko angamuona? Zvakadaro iye ari pamusoro pazvose, munhu nendudzi,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
kuti abvise munhu asina umwari pakutonga, kuti asaisira vanhu misungo.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
“Ngatiti munhu oti kuna Mwari, ‘Ndine mhaka asi handichatadzazve.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Ndidzidzisei zvandisingagoni kuona; kana ndakaita zvakaipa, handichazviitizve.’
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Ko, Mwari angafanira kukupa mubayiro sezvaunoda iwe here, zvaunoramba kutendeuka? Unofanira kusarudza iwe, kwete ini; saka nditaurire zvaunoziva.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
“Imi vanhu vokunzwisisa taurai, vanhu vakachenjera munondinzwa muti kwandiri,
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
‘Jobho anotaura asina zivo; mashoko ake haana uchenjeri.’
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Haiwa, dai Jobho aedzwa kusvikira pakupedzisira, nokuti anopindura somunhu akaipa!
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Pachivi chake anowedzera kumukira; anouchira maoko ake pakati pedu sezvisina basa, uye anowedzera mashoko ake okurwa naMwari.”
