Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Natovo’ i Eliho, ty hoe:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
Janjiño o entakoo ry androanavy mahihitseo, anokilaño ravembia, ry mahafohiñeo.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
fa mitso-tsara ty ravembia manahake ty fitsohan-dañilañy mahakama.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Antao tika hijoboñe ty soa, hisafirian-tika ty atao fanjàka.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
amy nanoe’ Iobey, ty hoe: Vañon-draho, fe nasintan’ Añahare amako ty zoko;
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
handañirako hao i zokoy; tsy mete melañe i trinofan-defoñey, ndra t’ie malio-tahiñe.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Ondaty ia ty rahamba’ Iobe? ie migenoke inje hoe rano,
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
ie mpifañosoñe amo mpitolon-karatiañeo le mitrao-pañavelo am’ondaty mengokeo?
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
ie nanao ty hoe, Tsy vente’e ama’ondatio te ifalea’e t’i Andrianañahare.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Aa le janjiño iraho, ry aman-kilálao, Lavits’ an’ Andrianañahare ty haratiañe, naho amy El-Sadai ty fandilarañe.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Fa o sata’eo ty hanambeza’e ondaty, o fitoloña’eo ro hanoly aze ami’ty eva’e.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Toe tsy manao raty t’i Andrianañahare, vaho tsy mañolake ty hatò t’i El-Sadai.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Ia ty nampamandroñ’ aze ty tane toy, vaho ia ty nampivave aze ty voatse bey toy?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Aa naho nampoli’e ama’e ty fo’ ondaty naho natonto’e ama’e i tro’ey vaho i kofo’ey,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
le fonga ho nitrao-pihomahañe ze atao nofotse; vaho kila ho nibalike ho lemboke ondatio.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
Fe naho mahilala, janjiño, tsendreño ty feo’ o entakoo.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Hifehe hao ty malaiñe to? Hafà’o hao i Fanalolahy Vañoñey?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
I manao ty hoe ami’ty mpanjaka: Ry Votro, naho amo ana-donakeo, Ty Piaroteñe!
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
Ie tsy miasy roandriañe, tsy mañaom-pañaleale mandikoatse ty rarake, ie fonga satam-pità’e.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Mihomak’aniany iereo, te petsak’ale; troboeñe ondatio le mihelañe añe, asintake tsy am-pitàñe o maozatseo.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
Fa amo sata’ ondatio o fihaino’eo, vazoho’e iaby o lia’eo.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Tsy eo ty ieñe ndra ty fimoromoroñañe hietaha’ o tsereheñeo.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Le tsy ifotoañan’ andro ty hiatrefa’ ondaty aman’Añahare ho zakaeñe.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Demohe’e tsy an-dohy o fatratseo, le avotra’e an-toe’e eo ty handimbe aze.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Aa kanao arofoana’e o sata’eo, le avalitaboa’e te haleñe, vaho dorodoroe’e.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Lafà’e manahake o tsereheñeo an-tameañe eo ho fisambàñe,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
amy t’ie nitsile tsy nañorik’ aze, le tsy teo t’ie nañaoñe o lala’eo,
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
toly ndra nampombae’ iareo mb’ama’e ty fitoreova’ o rarakeo fa janji’e ty toreo’ o silofeñeo—
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
naho mianjin-dre, ia ty hanìñe? Ie aeta’e ty lahara’e, ia ty hahaisak’ aze, ndra t’ie foko ndra te ondaty—
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
soa tsy hifehe ty tsi-aman-Kàke, vaho tsy ho fandrik’ am’ ondatio.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Ia ty nanao ty hoe aman’Añahare? Fa nililoveñe, izaho tsy nandilatse;
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Anaro ahy o tsy treakoo; naho niota faly, tsy hanoeko ka?
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
I satri’oy hao ty hamalea’e Azo, kanao liere’o? Ihe ‘nio ty hijoboñe, fa tsy izaho; aa le saontsio o fohi’oo.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Hanao ty hoe amako ondaty mahilalao, Toe mahafijanjiñe ty androanavy mahihitse:
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Misaontsy tsy aman-kilala t’Iobe, vaho tsy hinotsohotso’e o enta’eo.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Ee te ho hereherèñe pak’am-para’e t’Iobe ie nanoiñe hoe ondaty lo-tsereke.
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Tompea’e fiolàñe o hakeo’eo; miteha-pitàn-dre añivon-tikañe eo, le manovon-tsaontsy hatreatre’e t’i Andrianañahare.
