Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Na Elihu el sifilpa fahk:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
“Lohng kas luk uh, komtal su oru mu komtal lalmwetmwet, Ac ikasla insremtal in lohngyu, komtal su pangon mu komtal etu ma nukewa.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Komtal etu mongo yu uh ke komtal ac ema uh, Tusruktu komtal tiana akilen kas lalmwetmet ke komtal lohng uh.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Lela kut in tukeni sulela lah pia ma pwaye uh; Ac lela kut in sifacna nunku lah pia ma wo uh.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Mweyen Job el sifacna fahk mu wangin ma koluk lal, Ac el fahk pac mu God El tiana orek nununku suwohs nu sel.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
El siyuk ac fahk, ‘Ac fuka ngan kikiap mu oasr ma koluk luk? Nga arulana musalla ke kinet keik, tusruktu wanginna ma koluk luk.’
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
“Nu oasr mwet komtal liye oana mwet se Job uh? El oru aksruksruk lal uh ma na fisrasr, oana ke el nim kof uh.
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
El lungse asruoki nu sin mwet orekma koluk, Ac wi mwet koluk fufahsryesr.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
El fahk kut finne srike in fahsr tukun ma lungse lun God, Wanginna ma ac wo nu sesr kac.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
“Porongeyu, komtal su nunku mu oasr etauk la! Ya God Kulana El ku in oru ma sesuwos?
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
El akinsewowoye mwet uh fal nu ke orekma lalos, Ac folokin nu selos fal nu ke ouiyen moul lalos.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
God Kulana El tiana oru ma koluk; Wangin pacl El oru ma sesuwos nu sin mwet uh.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Mea, God El eis ku lal sin sie na? Ya oasr pac sie su sang ku nu sel in liyaung faclu?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
God El fin sulela sel Elan eisla ngunal ac mongol liki mwet uh,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Na mwet nukewa ma moul uh ac misa Ac sifilpa folokla nu ke kutkut.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
“Inge, komtal fin lalmwetmet, komtal lohng ma nga ac fahk uh.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Ya komtal fahk mu oasr mwatan God su suwoswoslana? Ya komtal nunku mu El su kulana El lain nununku suwohs?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
God El ku in fahkak mwatan tokosra ac mwet leum uh Ke pacl elos oru ma koluk, ac fin wangin sripalos.
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
El tia wi mwet leum uh lac, Ku oru in wo nu sin mwet kasrup liki mwet sukasrup, Mweyen El pa orala mwet nukewa.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Sie mwet el ku in misa in kitin pacl na ke fong. God El sringilya mwet uh na elos misa; El uniya mwet ku uh oana ma wangin.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
El taran ma mwet uh oru in pacl nukewa.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Wanginna acn ma lohsr matoltol Ku in okanla mwet koluk uh liki God.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
God El tia enenu in pakiya pacl Lun sie mwet in som tuh Elan nununku.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
El tia enenu in oasr sukok se orek Tuh Elan sisla mwet kol uh ac aolulosla.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Mweyen El etu ma elos oru uh. El ac siselosla ac itungulosi ke fong uh.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
El akkeokye mwet koluk uh yen mwet nukewa ac ku in liye,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Mweyen elos tila fahsr tokol, Ac elos pilesrala ma sap lal nukewa.
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
Ke sripalos mwet sukasrup elos wowoyak ac pang nu sin God, Tuh Elan kasrelos, ac God El lohng pusren pang lalos.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
“God El fin sulela Elan tiana oru kutu ma, Wangin mwet ac ku in fahk mu oasr ma sutuu sel. El fin okanla mutal, wangin ma mwet uh ac ku in oru.
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
Wangin ma mutanfahl uh ac ku in oru In ikolya mwet ma tia etu God uh in tia leum faclos.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
“Job, ku kom fahkak tari ma koluk lom an nu sin God, Ac wulela kom in tia sifil orekma koluk?
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Kom nu siyuk God Elan akkalemye nu sum ma kom sufalla kac uh, Ac insese mu kom ac tia sifilpa orekma koluk?
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Ke kom lain ma God El oru uh, Ya kom liye mu El ac ku in oru ma kom lungse uh? Sulela uh ac ma na lom, tia ma luk; Fahkma nu sesr ingena ma kom nunku an.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
“Kutena mwet ma kalem in nunak uh, ac ku in insese nu sik; Ac kutena mwet lalmwetmet ma lohng kas luk uh, ac ku in fahk lah
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job el kaskas ke lalfon lal, Ac lah wangin kalmen ma el fahk uh.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Nunku akwoya ke ma nukewa ma Job el fahk uh; Komtal ac akilen lah el kaskas oana sie mwet koluk.
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
El sang seakos in laesla ma koluk lal uh; El aksruksruki God ye mutasr nukewa.”
