Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
And Elihu answereth and saith:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
Hear, O wise men, my words, And, O knowing ones, give ear to me.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
For the ear doth try words, And the palate tasteth to eat.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Judgment let us choose for ourselves, Let us know among ourselves what [is] good.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
For Job hath said, 'I have been righteous, And God hath turned aside my right,
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Against my right do I lie? Mortal [is] mine arrow — without transgression.'
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Who [is] a man like Job? He drinketh scoffing like water,
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
And he hath travelled for company With workers of iniquity, So as to go with men of wickedness.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
For he hath said, 'It doth not profit a man, When he delighteth himself with God.'
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Therefore, O men of heart, hearken to me; Far be it from God to do wickedness, And [from] the Mighty to do perverseness:
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
For the work of man he repayeth to him, And according to the path of each He doth cause him to find.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Yea, truly, God doth not do wickedly, And the Mighty doth not pervert judgment.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Who hath inspected for Himself the earth? And who hath placed all the habitable world?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
If He doth set on him His heart, His spirit and his breath unto Him He gathereth.
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Expire doth all flesh together, And man to dust returneth.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
And if [there is] understanding, hear this, Give ear to the voice of my words.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Yea, doth one hating justice govern? Or the Most Just dost thou condemn?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Who hath said to a king — 'Worthless,' Unto princes — 'Wicked?'
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
That hath not accepted the person of princes, Nor hath known the rich before the poor, For a work of His hands [are] all of them.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
[In] a moment they die, and at midnight Shake do people, and they pass away, And they remove the mighty without hand.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
For His eyes [are] on the ways of each, And all his steps He doth see.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
There is no darkness nor death-shade, For workers of iniquity to be hidden there;
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
For He doth not suffer man any more, To go unto God in judgment,
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
He breaketh the mighty — no searching! And He appointeth others in their stead.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Therefore He knoweth their works, And He hath overturned by night, And they are bruised.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
As wicked He hath stricken them, In the place of beholders.
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Because that against right They have turned aside from after Him, And none of His ways have considered wisely,
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
To cause to come in unto Him The cry of the poor, And the cry of the afflicted He heareth.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
And He giveth rest, and who maketh wrong? And hideth the face, and who beholdeth it? And in reference to a nation and to a man, [It is] the same.
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
From the reigning of a profane man, From the snares of a people;
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
For unto God hath any said: 'I have taken away, I do not corruptly,
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Besides [that which] I see, shew Thou me, If iniquity I have done — I do not add?'
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
By thee doth He recompense, That thou hast refused — That thou dost choose, and not I? And what thou hast known, speak.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Let men of heart say to me, And a wise man is hearkening to me.
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job — not with knowledge doth he speak, And his words [are] not with wisdom.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
My Father! let Job be tried — unto victory, Because of answers for men of iniquity,
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
For he doth add to his sin, Transgression among us he vomiteth, And multiplieth his sayings to God.
