Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
And Helyu pronounside, and spak also these thingis,
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
Wise men, here ye my wordis, and lerned men, herkne ye me; for the eere preueth wordis,
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
and the throte demeth metis bi taast.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Chese we doom to vs; and se we among vs, what is the betere.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
For Job seide, Y am iust, and God hath distried my doom.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
For whi lesynge is in demynge me, and myn arowe is violent with out ony synne.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Who is a man, as Joob is, that drynkith scornyng as watir?
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
that goith with men worchynge wickidnesse, and goith with vnfeithful men?
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
For he seide, A man schal not plese God, yhe, thouy he renneth with God.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Therfor ye men hertid, `that is, vndurstonde, here ye me; vnpite, `ethir cruelte, be fer fro God, and wickidnesse fro Almyyti God.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
For he schal yelde the werk of man to hym; and bi the weies of ech man he schal restore to hym.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
For verili God schal not condempne with out cause; nether Almyyti God schal distrie doom.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
What othere man hath he ordeyned on the lond? ether whom hath he set on the world, which he made?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
If God dressith his herte to hym, he schal drawe to hym silf his spirit and blast.
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Ech fleisch schal faile togidere; `and a man schal turne ayen in to aisch.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
Therfor if thou hast vndurstondyng, here thou that that is seid, and herkne the vois of my speche.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Whether he that loueth not doom may be maad hool? and hou condempnest thou so myche him, that is iust?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Which seith to the kyng, Thou art apostata; which clepith the duykis vnpitouse, `ethir vnfeithful.
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
`Which takith not the persoones of princes, nether knew a tyraunt, whanne he stryuede ayens a pore man; for alle men ben the werk of hise hondis.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Thei schulen die sudeynli, and at mydnyyt puplis schulen be troblid, `ethir schulen be bowid, as othere bookis han; and schulen passe, and schulen take `awei `a violent man with out hond.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
For the iyen of God ben on the weies of men, and biholdith alle goyngis of hem.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
No derknessis ben, and no schadewe of deeth is, that thei, that worchen wickidnesse, be hid there;
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
for it is `no more in the power of man, that he come to God in to doom.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
God schal al to-breke many men and vnnoumbrable; and schal make othere men to stonde for hem.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
For he knowith the werkis of hem; therfor he schal brynge yn niyt, and thei schulen be al to-brokun.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
He smoot hem, as vnpitouse men, in the place of seinge men.
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Whiche yeden awei fro hym bi `castyng afore, and nolden vndurstonde alle hise weies.
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
That thei schulden make the cry of a nedi man to come to hym, and that he schulde here the vois of pore men.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
For whanne he grauntith pees, who is that condempneth? Sithen he hidith his cheer, who is that seeth hym? And on folkis and on alle men `he hath power `to do siche thingis.
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
Which makith `a man ypocrite to regne, for the synnes of the puple.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Therfor for Y haue spoke to God, also Y schal not forbede thee.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
If Y erride, teche thou me; if Y spak wickidnesse, Y schal no more adde.
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Whether God axith that wickidnesse of thee, for it displeside thee? For thou hast bigunne to speke, and not Y; that if thou knowist ony thing betere, speke thou.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Men vndurstondynge, speke to me; and a wise man, here me.
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Forsothe Joob spak folili, and hise wordis sownen not techyng.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
My fadir, be Joob preuede `til to the ende; ceesse thou not fro the man of wickidnesse,
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
`that addith blasfemye ouer hise synnes. Be he constreyned among vs in the meene tyme; and thanne bi hise wordis stire he God to the doom.
