Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Furthermore Elihu answered and said,
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
Hear my words, O ye wise [men; ] and give ear unto me, ye that have knowledge.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
For the ear trieth words, as the mouth tasteth meat.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Let us choose to us judgment: let us know among ourselves what [is] good.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
For Job hath said, I am righteous: and God hath taken away my judgment.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Should I lie against my right? my wound [is] incurable without transgression.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
What man [is] like Job, [who] drinketh up scorning like water?
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Which goeth in company with the workers of iniquity, and walketh with wicked men.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
For he hath said, It profiteth a man nothing that he should delight himself with God.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Therefore hearken unto me, ye men of understanding: far be it from God, [that he should do] wickedness; and [from] the Almighty, [that he should commit] iniquity.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
For the work of a man shall he render unto him, and cause every man to find according to [his] ways.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Yea, surely God will not do wickedly, neither will the Almighty pervert judgment.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Who hath given him a charge over the earth? or who hath disposed the whole world?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
If he set his heart upon man, [if] he gather unto himself his spirit and his breath;
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
All flesh shall perish together, and man shall turn again unto dust.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
If now [thou hast] understanding, hear this: hearken to the voice of my words.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Shall even he that hateth right govern? and wilt thou condemn him that is most just?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
[Is it fit] to say to a king, [Thou art] wicked? [and] to princes, [Ye are] ungodly?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
[How much less to him] that accepteth not the persons of princes, nor regardeth the rich more than the poor? for they all [are] the work of his hands.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
In a moment shall they die, and the people shall be troubled at midnight, and pass away: and the mighty shall be taken away without hand.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
For his eyes [are] upon the ways of man, and he seeth all his goings.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
[There is] no darkness, nor shadow of death, where the workers of iniquity may hide themselves.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
For he will not lay upon man more [than right; ] that he should enter into judgment with God.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
He shall break in pieces mighty men without number, and set others in their stead.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Therefore he knoweth their works, and he overturneth [them] in the night, so that they are destroyed.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
He striketh them as wicked men in the open sight of others;
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Because they turned back from him, and would not consider any of his ways:
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
So that they cause the cry of the poor to come unto him, and he heareth the cry of the afflicted.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
When he giveth quietness, who then can make trouble? and when he hideth [his] face, who then can behold him? whether [it be done] against a nation, or against a man only:
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
That the hypocrite reign not, lest the people be ensnared.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Surely it is meet to be said unto God, I have borne [chastisement], I will not offend [any more: ]
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
[That which] I see not teach thou me: if I have done iniquity, I will do no more.
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
[Should it be] according to thy mind? he will recompense it, whether thou refuse, or whether thou choose; and not I: therefore speak what thou knowest.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Let men of understanding tell me, and let a wise man hearken unto me.
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job hath spoken without knowledge, and his words [were] without wisdom.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
My desire [is that] Job may be tried unto the end because of [his] answers for wicked men.
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
For he addeth rebellion unto his sin, he clappeth [his hands] among us, and multiplieth his words against God.
