Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
