Job 34
1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
Elihu loh koep a doo tih,
2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
Aka cueih rhoek ka ol hnatun uh lamtah aka ming rhoek loh kai taengla hnakaeng uh.
3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
Hna loh olthui a nuemnai tih lai loh caak te a ten.
4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
Tiktamnah te mamih ham coelh uh sih lamtah a then te mamih lakli ah ming uh sih.
5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
Job loh, ‘Ka tang lalah Pathen loh ka tiktamnah a hnawt.
6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
Ka tiktamnah khaw ka laithae bang mai la boekoeknah pawt mai ah ka thaltang loh rhawp coeng,’ a ti.
7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
Tui bangla tamdaengnah aka o Job bang hlang he om nim.
8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
Boethae aka saii neh rhoihui bangla yiin tih halang hlang rhoek taengah khaw pongpa.
9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
‘Pathen taengah a ngaingaih vaengah hlang hmaiben pawh,’ a ti.
10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
Te dongah thinko aka khueh hlang rhoek loh kai taengah hnatun uh. Halangnah he Pathen lamloh savisava tih Tlungthang he dumlai neh savisava coeng.
11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
Hlang kah bisai he amah taengla a thuung tih, hlang a caehlong bangla amah loh a hmuh.
12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
Pathen tah boe tueng pawt tih Tlungthang loh tiktamnah te a khun sak moenih.
13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
Amah loh diklai ah unim a khueh tih lunglai he a pum la u taengah nim a tloeng.
14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
Amah taengkah loh a khueh a lungbuei, a mueihla neh a hiil te amah taengla khoem koinih,
15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
Pumsa boeih he rhenten pal vetih hlang he laipi la mael ni.
16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
Yakmingnah a om atah he he hnatun lamtah ka olthui ol he hnakaeng lah.
17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Tiktamnah aka thiinah aisat loh a ngoldoelh tih, aka dueng, aka khuet loh m'boe sak aya?
18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
Manghai te, ‘Hlang muen,’ hlangcong te ‘Halang,’ a ti nah nim?
19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
Amah loh mangpa maelhmai dan pawt tih tattloel maelhmai lakah rhoeikhang kah a hmat tloe moenih. Amih boeih te amah kut dongah kutngo ni.
20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
Mikhaptok ah a duek dongah pilnam khaw khoyin pathung ah tuen tih khum uh. Kut nen pawt akhaw aka lueng a khoe uh.
21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
A mik te hlang kah longpuei dongah a khueh tih a khokan boeih te a hmuh.
22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
Boethae aka saii rhoek thuh hamla hmaisuep om pawt tih dueknah hlipkhup khaw a om moenih.
23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
Pathen taengkah laitloeknah dongla a pha ham coeng dongah hlang te koep a cae moenih.
24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
Aka khuet te khenah a om pawt ah a phaek tih amih yueng la a tloe a khueh.
25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
Amih kah khoboe te a hmat dongah, khoyin ah a maelh tih pop uh.
26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
Halang rhoek ham tah hmuh nah hmuen ah amih te kut a paeng thil.
27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
Te dongah ni a hnuk lamloh nong uh tangloeng tih a longpuei boeih te a cangbam uh pawh.
28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
Tattloel kah pangngawlnah te a taengla pawk tih mangdaeng kah pangngawlnah a yaak.
29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
Tedae amah te mong tih ulong a boe sak. Maelhmai a thuh vaengah ulong anih a mae? Tedae namtom so neh hlang khat soah khaw rhenten om ta.
30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
Lailak hlang a manghai khaw pilnam ham hlaeh la poeh.
31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
Pathen taengah tah, ‘Ka laikoi pawt khaw ka phueih.
32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
Nang kam hmuh pawt ah kai nan thuinuet coeng. Dumlai ka saii mai cakhaw ka koei voel boel eh,’ a ti nama.
33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
Na hnawt coeng dongah te kah te namah taeng lamloh na thuung aya? Namah loh na coelh coeng, kai long moenih. Te dongah na ming te thui to.
34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
Thinko aka khueh hlang rhoek loh, kai taengah thui uh lamtah hlang cueih loh kai taengkah he hnatun saeh.
35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
Job he mingnah neh cal pawt tih, a ol long a cangbam moenih.
36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
A pa nae, boethae hlang kah taikhaih dongah, Job loh a yoeyah la loepdak saeh.
37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
A tholhnah te mamih laklo ah boekoek neh, a koei uh tih kut a paeng dongah, Pathen taengah a ol pung,” a ti.
