Job 33
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
Men hør nu, Job, på min tale og lytt til alle mine ord!
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Se, jeg har åpnet mine leber, allerede taler min tunge i min munn.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Ærlige og opriktige er mine ord, og hvad jeg vet, skal mine leber uttale likefrem.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Guds Ånd har skapt mig, og den Allmektiges ånde holder mig live.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Hvis du kan, så svar mig! Rust dig mot mig, tred frem!
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Se, jeg er din like for Gud, også jeg er dannet av ler.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Redsel for mig skal ikke overvelde dig, og min myndighet ikke tynge dig.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
Sannelig, du har sagt i mitt nærvær, så lød dine ord som jeg hørte:
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Ren er jeg, uten brøde, plettfri er jeg og fri for misgjerning;
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
men Gud søker grunn til fiendskap mot mig, han akter mig for sin uvenn;
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
han setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Nei, i dette har du ikke rett, svarer jeg dig; Gud er jo større enn et menneske.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Hvorfor går du i rette med ham? Han svarer jo ikke et eneste ord.
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
Men én gang taler Gud, ja to ganger hvis mennesket ikke akter på det.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
I drøm, i nattlig syn, når dyp søvn faller på menneskene, når de slumrer på sitt leie,
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
da åpner han deres ører og trykker sitt segl på advarselen til dem,
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
for å få mennesket til å la sin gjerning fare og for å utrydde overmotet hos mannen,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
for å berge hans sjel fra graven og hans liv fra å rammes av det drepende spyd.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Mennesket tuktes også med smerter på sitt leie, og en stadig uro går gjennem marg og ben.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Han vemmes ved brød og hans sjel ved lekker mat.
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
Hans kjøtt tæres bort, så en ikke ser det mere, og hans ben, som en før ikke så, ligger bare;
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
hans sjel kommer nær til graven og hans liv til dødens engler.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Er det da hos ham en engel, en tolk, en av tusen, som forkynner mennesket dets rette vei,
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
da ynkes Gud over ham og sier: Fri ham fra å fare ned i graven! Jeg har fått løsepenger.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
Hans kropp blir da frodigere enn i ungdommen, han blir atter som i sin ungdoms dager.
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Han beder til Gud, og han er ham nådig; han ser Guds åsyn med jubel, og han gir mennesket dets rettferdighet tilbake.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Han synger for menneskene og sier: Jeg hadde syndet og gjort det rette kroket, men han gjengjeldte mig det ikke;
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
han har fridd min sjel fra å fare ned i graven, og mitt liv ser lyset med lyst.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Se, alt dette gjør Gud to ganger, ja tre, mot en mann
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
for å frelse hans sjel fra graven, så han omstråles av de levendes lys.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Gi akt, Job, hør på mig! Ti, så jeg får tale.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Har du ord, så svar mig, tal! Jeg vil gjerne gi dig rett.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Hvis ikke, så hør du på mig! Ti, så jeg får lære dig visdom.
