Job 33
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
“Inge, Job, lohng akwoya Ma nukewa nga ac fahk nu sum uh.
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Nga akola in fahk ma oan in nunak luk uh.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Kas luk inge nukewa ma ke nunak na pwaye luk, Ac nga ac kaskas na pwaye nu sum.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Ngun lun God pa oreyula, ac ase nu sik moul.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
“Topukyu kom fin ku. Akoela kas in alein lom an.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Nga kom oana sie ye mutun God, Kut kewa orekla ke fohk kle.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Ke ma inge wangin sripa kom in sangeng sik; Nga ac tia funmweti kom.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
“Pa inge ma nga lohng kom fahk ah:
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Kom fahk mu, ‘Wangin ma koluk luk; wangin ma sufal nga orala. Nga nasnas ac wangin mwetik.
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
A God El sifacna sokak sripa lal in akkeokyeyu, Ac oreyu oana sie mwet lokoalok lal.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
El kapriya niuk ke mwe kapir, Ac tawi mukuikui nukewa luk.’
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
“Tuh nga fahk nu sum Job, kom tafongla. God El fulat liki kutena mwet.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Efu ku kom akkolukye God Ac fahk mu El tiana topuk tukak lun mwet uh?
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
God El ne kaskas na kaskas, A wanginna mwet lohang nu ke ma El fahk uh.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
Ke mwet uh ac motul ke fong uh, God El ac sramsram nu selos ke mweme ac oayapa ke aruruma.
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
El oru elos in lohng ma El fahk, Ac elos sangeng ke kas in sensenkakin lal nu selos uh.
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
God El kaskas in tuh kutongya orekma koluk lalos Ac in molelosla elos in tia inse fulat.
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
El ac fah tia lela in kunausyukla elos; El molelos liki misa.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
God El aksuwosye sie mwet ke El sang mas nu sel Ac nwakla manol ke waiok.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Sie mwet mas ac srungala mongo, Finne mongo ma arulana yu, a ac akkolukye ikwal.
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
Manol ac srila nwe Kom ac ku in liye sri nukewa kacl uh;
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Ac tia paht el ac som nu in facl sin mwet misa.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
“Sahp ac oasr lipufan tuku kasrel — Sie sin lipufan tausin lun God, Su akesmakinye mwet uh ke ma kunalos.
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
Ke sripen pakomuta lal, lipufan sac ac fahk, ‘Fuhlella, El ac tia som nu in facl sin mwet misa. Pa inge molin aksukosokyal uh.’
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
Manol ac fah sifil fusri, ac kui;
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Ke el pre, God El ac fah topkol; El ac fah alu nu sin God ke engan; God El ac fah oru tuh ma nukewa in sifil wola nu sel.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
El ac fahk ye mutun mwet uh, ‘Nga orekma koluk. Nga tia oru ma wo, tusruktu God El sruokyuwi na ac tia sisyula.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
El sruokyuwi tuh nga in tia som nu in facl sin mwet misa, Ac inge nga srakna moul.’
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
“God El nuna oru na ouinge pacl nukewa;
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
El ac molela moul lun sie mwet Ac sang nu sel tuh elan arulana engan lah el moul.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
“Inge, Job, porongo ma nga fahk uh; Misla ac lela ngan kaskas.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Tuh fin oasr ma kom lungse fahk, kom fahk nga in lohng; Fin tuh pwaye ma kom fahk an, nga fah insewowo in fahk mu pwaye sum.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
A fin wangin ma kom ac fahk, kom misla ac porongeyu, Ac nga ac fah luti nu sum in lalmwetmet.”
