< Job 33 >
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
But, in very deed, hear, I pray thee, Job, my discourse, and, to all my words, give thou ear.
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Lo! I pray thee, I have opened my mouth, My tongue, with my palate, hath spoken,
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Mine utterances come straight from mine own heart, and, what I know, my lips have truly spoken;
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
The spirit of GOD, hath made me, and, the inspiration of the Almighty, giveth me life.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
If thou art able to answer me, Set in order before me—take thy stand!
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Lo! I am like thyself toward GOD, From clay, have I been nipped off, even I!
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Lo! my terror, will not startle thee, nor, my hand, upon thee, be heavy.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
But thou hast spoken in mine ears, and, the sound of words, I heard: —
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Pure am, I, without transgression, —Clean am, I, and have no iniquity;
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Lo! occasions of hostility, would he find against me, He counteth me an enemy to him;
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
He putteth—in the stocks—my feet, He watcheth all my paths.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Lo! in this, thou hast not been right—let me answer thee, For, GOD, is greater than, man.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Wherefore, against him, hast thou contended? For, with none of his reasons, will he respond.
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
For, in one way, GOD may speak, —and, in a second way, one may not heed it: —
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
In a dream, a vision of the night, when a deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed,
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
Then, uncovereth he the ear of men, and, on their correction, affixeth a seal;
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
To turn a son of earth from his deed, while yet, pride, from man he concealeth:
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
He keepeth back his said from the pit, and his life from passing away by a weapon.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Or he is chastised with pain, upon his bed, and, the strife of his bones, is unceasing!
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
So that his life maketh loathsome [his] food, and his soul, dainty meat;
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
His flesh wasteth away out of sight, and bared are the bones once unseen;
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
So doth his soul draw near to the pit, and his life to the inflicters of death:
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
If there hath been near him a messenger who could interpret—one of a thousand, to declare to the son of earth His uprightness,
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
Then hath he shewed him favour, and said, Set him free from going down to the pit, I have found a price of redemption!
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
His flesh hath been made fresher than a child’s, he hath returned to the days of his youth;
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
He made supplication unto GOD, who hath accepted him, and he hath beheld his face with a shout of triumph, Thus hath he given back to man his righteousness.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
He sang before men, and said, I sinned, and, uprightness, I perverted, yet he requited me not;
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
He hath ransomed my soul from passing away into the pit, —and, my life, in the light, shall have vision.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Lo! a these things, doth GOD work, two ways, three, with a man;
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
To bring back his soul from the pit, to enlighten with the light of the living.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Mark well, O Job, and hearken to me, Be silent, and, I, will speak:
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
If there is anything to say, reply to me, Speak, for I desire to justify thee;
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
If not, do, thou, hearken unto me, Be silent, that I may teach thee wisdom.