Job 33
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
