< Job 33 >

1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
Hateiteh Job, pahren lahoi ka dei e heh na thai pouh haw, ka lawk ka dei e heh na ngai pouh haw.
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Atu ka pahni ka ang teh, ka pahni dawk hoi ka lai ni lawk a dei.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Ka lawknaw heh kalan e ka lungthung hoi a tâco teh, ka pahni ni kathounge panuenae a pâpho.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Cathut e Muitha ni na sak teh, Athakasaipounge kâha ni hringnae na poe.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Na pathung thai pawiteh na pathung haw, ka hmalah na lawk hah bout kâpouk haw.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Atangcalah tetpawiteh, kai teh Cathut hmalah lawk ka dei pouh e lah ka o, kai hai vaiphu hoi sak e lah ka o van.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Kai dawk kaawm hoeh e takinae ni na takisak roeroe han, nahoeh pawiteh, ka kut heh na tak dawk ri poung mahoeh.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
Ka hnâthainae dawk na dei toung dawkvah, na lawk teh ka thai toe.
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
Na lawk ka ek hoeh dawkvah ka thoung, Yonnae ka tawn hoeh, payonpakainae kai dawk awm hoeh.
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Hatei, kai taran nahane atueng kahawi a hmu teh, a taran patetlah na pouk.
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
Ka khok hah hlong na buet teh, ka lamthung pueng hah a khet na ti.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Khenhaw! hivah nang teh na lan hoeh, na pathung han, bangkongtetpawiteh, Cathut teh tami hlak a len.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Ama ni a lawk bangpatethai noutna mahoeh telah, bangkongmaw ama hah na pathoe.
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
Bangkongtetpawiteh, Cathut ni lam alouklah hoi lawk a dei thai, hatei, tami ni hmawt panuek hoeh.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
Karum a i navah vision dawk mat ka ip e, ikhun dawk a i lahun nah,
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
Tami e hnâkâko hah a ang sak teh, amae cangkhainae hah a cak sak.
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
A sak e thung dawk hoi tami a ban teh, a kâoupnae dawk hoi hro lah ao thai nahanelah,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
a hringnae hah tangkom thung hoi a kountouk teh, tahloi hoi duenae thung hoi a hringnae a rungngang.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Tami teh a ikhun dawk patawnae hoi a yue teh, a hrunaw hah puenghoi patawnae hoi a pataw sak.
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Hottelah a hringnae ni rawca a panuet teh, katuipounge rawca hai a hringnae ni a panuet.
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
A takthai a kamsoe teh, kamnuek boihoeh e a hrunaw hah a kamnue.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
A hringnae ni tangkom hah a hnai teh, a hringnae ni kathetkung hah hoehoe a hnai.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Ahni hanelah laiceinaw awm boipawiteh, kâponae kasakkung 1000 thung dawk tami buet tabang awm pawiteh, tami ni amae lannae hah a hmu sak thai nahanelah.
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
Ama ni tami hah a pahren teh, tangkom thung bonae koehoi ama teh a rungngang han, ratangnae buet touh ka hmu toe telah a ti.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
A takthai teh camo e takthai patetlah bout ao vaiteh, a nawcanae patetlah bout ao han.
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Cathut koevah a ratoum vaiteh, ama teh a lathueng vah a lunghawi han, a minhmai hah lunghawi hoi a hmu han, bangkongtetpawiteh, ama ni tami teh a lannae hoi bout a ban sak.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
A huikonaw a khet teh ka yon toe, tamikalan hah ka rawp sak toe, hot teh kai hanelah banghai cungkeinae awmhoeh telah a ti.
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
Tangkom thung e a hringnae hah a ratang vaiteh, a hringnae ni angnae a hmu han.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Khenhaw! Cathut ni hete hnopueng heh, vai hni, atangcalah vai thum totouh tami koe a sak.
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
Hringnae angnae ni a ma hah a tue thai nahanelah, a hringnae tangkom thung hoi a tâco sak.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Na hnâpakeng nateh, Job na thai pouh haw, duem awm haw ka dei han.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Dei hanelah na tawn pawiteh, na pathung haw, dei haw, bangkongtetpawiteh, yon ngaithoum hane na ngaikhai poung.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Telah nahoeh pawiteh, na thai pouh haw, duem awm haw, lungangnae na dei pouh han.

< Job 33 >