Job 33
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
Toe Job, ka lok hae tahngai ah; ka thuih ih loknawk boih hae tahngai ah.
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Khenah, vaihi pakha ka angh moe, ka palai mah lokthuih.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Ka loknawk loe ka poek toenghaih hoiah ni angzoh; ka palai mah kahoih palunghahaih lok to thuih.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Sithaw ih Muithla mah ni kai hae sak moe, Thacak Angraeng ih takhi mah hinghaih ang paek.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Na pathim thaih nahaeloe na patim ah, amsakcoek ah loe ka hmaa ah angdoe ah.
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Khenah, Sithaw hmaa ah kai doeh nang baktiah ni ka oh, kai doeh long hoiah ni sak toeng.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Khenah, na zit han koi kai khaeah tidoeh om ai; na nuiah kazit ban to ka koeng mak ai.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
Na thuih ih lok to ka thaih, na thuih ih loknawk to ka thaih boeh,
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
kai loe ka ciim, zae sakhaih ka tawn ai; sakpazaehaih doeh ka tawn ai.
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Khenah, Sithaw mah ka zaehaih pakrong; kai hae a misa ah ang suek,
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
ka khok hae thlong ang thuk pae moe, ka caehhaih loklamnawk boih ang pakaa, tiah na thuih.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Khenah, na thuih pazae boeh; lok kang pathim han vop, Sithaw loe kami pongah len kue.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Anih mah ka sak ih hmuen kawng pongah lok pathim ai, tiah na thuih moe, Sithaw to na laisaep thuih loe?
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
Sithaw mah lok vaito thuih pacoengah, kalah loklam bang hoiah lok a thuih pae let, toe kami mah panoek pae thai ai.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
Kami loe iih angam moe, iihhaih ahmuen ah a iih, qum amang ah hnuksakhaih mah,
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
a naa thungah lok to thuih pae moe, thuitaekhaih lok to paek,
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
kami mah sak atimhaih to pahnawt moe, amoekhaih tawn han ai ah a sak.
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
Anih hinghaih to tangqom thung hoiah Sithaw mah pahlong moe, sumsen hoi duek han ai ah pakaa pae.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Anih loe iihhaih ahmuen ah angsong hanah nathaih hoiah kami to thuitaek moe, ahuhnawk boih to natsak;
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
To naah a hinghaih mah buh to panuet moe, palung mah buhcaak angnaa pae ai.
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
Anih loe zaek kaeng boeh moe, kamtueng vai ai ahuhnawk doeh, amtueng boih.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Ue, a hinghaih mah taprong to pangh tathuk, a hinghaih amrosakkungnawk khaeah phak tom boeh.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Toe kaminawk khaeah toenghaih loklam to patuek hanah, van kami sangto thungah, maeto mah Sithaw hoi kami salakah laicaeh ah om nahaeloe,
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
Sithaw mah anih to tahmen ah loe, Tangqom thung caeh han ai ah anih to pahlong ah; anih akranghaih to ka hnuk boeh, tiah thui tih.
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
To naah anih ih ngan loe nawkta ngan baktiah angcoeng let ueloe, thendoeng nathuem ih baktih toengah om let tih.
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Anih mah Sithaw khaeah lawkthui ueloe, mikhmai hoihaih to hnu tih; anghoehaih hoi Sithaw ih mikhmai to hnu tih; Sithaw mah a toenghaih to kami hanah paek.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Anih mah kaminawk hmaa ah, Mi kawbaktih mah doeh ka zae moeng boeh, toenghaih to toeng ai ah ka sak moeng boeh, to hmuen mah kai han avanghaih tidoeh na paek ai, tiah thui nahaeloe,
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
Anih mah tangqom thung hoiah a hinghaih to akrang ueloe, a hinghaih mah aanghaih to hnu tih.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Khenah, Sithaw mah hae hmuennawk hae kami khaeah sak toepsoep;
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
anih hinghaih to tangqom thung hoiah amlaemsak let moe, hinghaih paek aanghaih thungah a caeh haih.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Aw Job, naa to patuengah loe, ka lok hae acoehaih hoiah tahngai ah; anghngai duem ah; lok kang thuih han vop.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Lokthuih na koeh nahaeloe, na pathim ah; toenghaih hnuksak han ka koeh pongah, lok na thui ah.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Toe lokthuih han na tawn ai nahaeloe, ka lok hae tahngai ah; anghngai duem ah, palunghahaih kang patuk han, tiah a naa.
