Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Naʻe tuku ai ʻe he kau tangata ʻe toko tolu ni ʻenau lea atu kia Siope, koeʻuhi naʻe māʻoniʻoni ia ʻi hono mata ʻoʻona.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Pea naʻe tupu ʻae ʻita ʻa Elihu ko e foha ʻo Palakela ko e tangata Pusa, ʻi he kāinga ʻo Lame: naʻe tupu ʻene ʻita kia Siope, koeʻuhi naʻa ne fakatonuhiaʻi ia ʻe ia kae ʻikai ko e ʻOtua.
3 og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Naʻe ʻita foki ia ki hono kāinga ʻe toko tolu, koeʻuhi naʻe ʻikai te nau faʻa talia ʻa Siope, ka kuo nau talatalaakiʻi ia.
4 Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Ka naʻe tatali ʻa Elihu kaeʻoua ke ʻosi ʻae lea ʻa Siope, koeʻuhi naʻa nau motuʻa ʻiate ia.
5 men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Pea ʻi he vakai ʻa Elihu kuo ʻikai ha tali ʻi he ngutu ʻoe kau tangata ʻe toko tolu ni, naʻe tupu ʻene ʻita.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Pea naʻe lea ʻa Elihu ko e foha ʻo Palakela ko e tangata Pusa, ʻo ne pehē, “ʻOku ou siʻi au, kae motuʻa ʻakimoutolu; ko ia ne u manavahē ai, ʻo taʻefiefakahā ʻa hoku loto.
7 jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
Ne u pehē, ‘ʻE lea ʻae ngaahi ʻaho, pea ʻe akonekina ke poto ʻe he ngaahi taʻu lahi.’
8 Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
Ka ʻoku ai ʻae laumālie ʻi he tangata, pea ʻoku foaki kiate ia ʻae ʻilo lahi ʻe he fakamānava ʻae Māfimafi.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
ʻOku ʻikai poto ʻae houʻeiki kotoa pē, pea ʻoku ʻikai ʻilo ʻe he mātuʻa ʻae fakamaau.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
Ko ia ne u pehē ai, ‘Fanongo mai kiate au; te u fakahā foki hoku loto.’
11 Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
“Vakai, ne u tatali ki hoʻomou ngaahi lea; naʻaku fakafanongo ki hoʻomou ngaahi fakamatala, ʻi he lolotonga homou hakule ki haʻamou lea.
12 jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
ʻIo, ne u tokangaʻi ʻakimoutolu, pea vakai, kuo ʻikai ha taha ʻiate kimoutolu kuo ne lavaʻi ʻa Siope, pe tali ʻene ngaahi lea:
13 Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
Telia naʻa mou pehē, ‘Kuo mau ʻiloʻi ʻae poto: ʻoku lī hifo ia ʻe he ʻOtua, kae ʻikai ko e tangata.’
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Pea ko eni, naʻe ʻikai te ne lea fakatotonu mai kiate au: pea ʻe ʻikai te u tali ʻaki ia ʻa hoʻomou ngaahi lea.
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
“Naʻe ofo ʻakinautolu, ʻo ʻikai te nau toe lea: pea fakalongo pe.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
Pea kuo u tatali, (he naʻe ʻikai te nau lea, kae tutuʻu pe, ʻo ʻikai toe lea: )
17 Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
Pea ne u pehē, ‘Te u tali foki ʻeau ʻi hoku lakanga, te u fakahā foki hoku loto.’
18 Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
He ʻoku ou pito ʻi he ngaahi lea, ʻoku fakangaueʻi au ʻe hoku laumālie.
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Vakai, ʻoku tatau hoku loto mo e uaine taʻehanoava; ʻo hangē ko e ngaahi hina ʻoe uaine foʻou, ʻoku toe siʻi pea mahaehae.
20 tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
Te u lea kau fiemālie: te u faʻai hoku loungutu ʻo tali.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
ʻOfa ke ʻoua naʻaku filifilimānako ki ha taha, pea ʻoua naʻaku ʻai ʻae hingoa fakalapu ki ha tangata.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
He ʻoku ʻikai te u ʻilo ke ʻai ʻae hingoa lapu; telia naʻa ʻave fakavave ai au ʻe hoku Tupuʻanga.
