Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Tako so ti trije možje prenehali odgovarjati Jobu, ker je bil pravičen v svojih lastnih očeh.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Potem je bil vžgan bes Elihúja, Barahélovega sina, Buzéjca iz Rámovega rodu. Njegov bes je bil vžgan zoper Joba, ker je sebe bolj opravičeval kakor Boga.
3 og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Tudi zoper njegove tri prijatelje je bil vžgan njegov bes, ker niso našli nobenega odgovora, pa so vendar obsodili Joba.
4 Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Torej Elihú je čakal, dokler Job ni spregovoril, ker so bili starejši kakor on.
5 men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Ko je Elihú videl, da ni bilo nobenega odgovora v ustih teh treh mož, je bil potem vžgan njegov bes.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Elihú, Barahélov sin, Buzéjec, je odgovoril in rekel: »Jaz sem mlad, vi pa ste zelo stari, zato sem bil prestrašen in se vam nisem drznil pokazati svojega mnenja.
7 jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
Rekel sem: ›Dnevi naj bi spregovorili in množica let naj bi učila modrost.‹
8 Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
Toda v človeku je duh. Navdih Vsemogočnega jim daje razumevanje.
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
Veliki možje niso vedno modri niti ostareli ne razumejo sodbe.
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
Zato sem rekel: ›Prisluhnite mi. Tudi jaz bom pokazal svoje mnenje.
11 Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Glejte, čakal sem na vaše besede, prisluhnil sem vašim razlogom, medtem ko ste iskali, kaj bi rekli.
12 jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
Da, prisluhnil sem vam in glejte nikogar izmed vas ni bilo, da prepriča Joba ali da odgovori njegovim besedam,
13 Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
da ne bi rekli: ›Pridobili smo modrost. Bog ga suva dol, ne človek.‹
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Torej svojih besed ni usmeril zoper mene niti mu ne bom odgovoril z vašimi govori.«
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Bili so osupli, niso več odgovarjali. Prenehali so govoriti.
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
Ko sem čakal (kajti niso govorili, temveč mirno stali in niso več odgovarjali),
17 Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
sem rekel: »Tudi jaz bom odgovoril svoj del, tudi jaz bom pokazal svoje mišljenje.
18 Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
Kajti poln sem stvari, duh znotraj mene me sili.
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Glejte, moj trebuh je kakor vino, ki nima oddušnika. Pripravljeno je, da poči kakor novi mehovi.
20 tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
Govoril bom, da bom lahko osvežen. Odprl bom svoje ustnice in odgovoril.
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
Ne pustite mi, prosim vas, sprejeti obličja kateregakoli moža niti mi ne pustite, da dajem laskave nazive človeku.
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
Kajti ne znam dajati laskavih nazivov. Če bi tako počel, bi me moj stvarnik hitro odvedel.
