Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
И умолча Иов словесы. Умолчаша же и трие друзие его ктому пререковати Иову, бе бо Иов праведен пред ними.
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Разгневася же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, от ужичества Арамска Авситидийския страны, разгневася же на Иова зело, занеже нарече себе праведна пред Богом,
3 og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
и на триех же другов разгневася зело, яко не возмогоша отвещати противу Иову и судиша его быти нечестива.
4 Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Елиус же терпяше дати ответ Иову, яко старейшии его суть деньми (друзие его).
5 men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
И виде Елиус, яко несть ответа во устех триех мужей, и возярися гневом своим.
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Отвещав же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, рече: юнейший убо есмь леты, вы же есте старейшии: темже молчах, убоявся возвестити вам хитрость мою:
7 jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
рех же: время есть глаголющее, и во мнозех летех ведят премудрость,
8 Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
но дух есть в человецех, дыхание же Вседержителево есть научающее:
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
не многолетнии суть премудри, ниже старии ведят суд:
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
темже рех: послушайте мене, и возвещу вам, яже вем, внушите глаголы моя:
11 Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
реку бо вам послушающым, дондеже испытаете словеса, и даже вас уразумею,
12 jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
и се, не бе Иова обличаяй, отвещаяй противно глаголом его от вас:
13 Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
да не речете: обретохом премудрость, Господеви приложившеся:
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
человеку же попустисте глаголати таковая словеса:
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
ужаснушася, не отвещаша ктому, обетшаша от них словеса:
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
терпех, не глаголах бо, яко сташа, не отвещаша, яко да отвещаю и аз часть.
17 Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
Отвеща же Елиус, глаголя:
18 Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
паки возглаголю, исполнен бо есмь словес: убивает бо мя дух чрева:
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
чрево же мое яко мех мста вряща завязан, или якоже мех коваческий расторгнутый:
20 tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
возглаголю, да почию, отверз уста:
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
человека бо не постыждуся, но ниже бреннаго посрамлюся:
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
не вем бо чудитися лицу: аще же ни, то и мене молие изядят.
