Job 32
1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
omiserunt autem tres viri isti respondere Iob eo quod iustus sibi videretur
2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
et iratus indignatusque Heliu filius Barachel Buzites de cognatione Ram iratus est autem adversus Iob eo quod iustum se esse diceret coram Deo
3 og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
porro adversum amicos eius indignatus est eo quod non invenissent responsionem rationabilem sed tantummodo condemnassent Iob
4 Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
igitur Heliu expectavit Iob loquentem eo quod seniores se essent qui loquebantur
5 men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
cum autem vidisset quod tres respondere non potuissent iratus est vehementer
6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
respondensque Heliu filius Barachel Buzites dixit iunior sum tempore vos autem antiquiores idcirco dimisso capite veritus sum indicare vobis meam sententiam
7 jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
sperabam enim quod aetas prolixior loqueretur et annorum multitudo doceret sapientiam
8 Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
sed ut video spiritus est in hominibus et inspiratio Omnipotentis dat intellegentiam
9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
non sunt longevi sapientes nec senes intellegunt iudicium
10 derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
ideo dicam audite me ostendam vobis etiam ego meam scientiam
11 Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
expectavi enim sermones vestros audivi prudentiam vestram donec disceptaremini sermonibus
12 jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
et donec putabam vos aliquid dicere considerabam sed ut video non est qui arguere possit Iob et respondere ex vobis sermonibus eius
13 Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
ne forte dicatis invenimus sapientiam Deus proiecit eum non homo
14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
nihil locutus est mihi et ego non secundum vestros sermones respondebo illi
15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
extimuerunt non responderunt ultra abstuleruntque a se eloquia
16 Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
quoniam igitur expectavi et non sunt locuti steterunt nec responderunt ultra
17 Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
respondebo et ego partem meam et ostendam scientiam meam
18 Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
plenus sum enim sermonibus et coartat me spiritus uteri mei
19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
en venter meus quasi mustum absque spiraculo quod lagunculas novas disrumpit
20 tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
loquar et respirabo paululum aperiam labia mea et respondebo
21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
non accipiam personam viri et Deum homini non aequabo
22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
nescio enim quamdiu subsistam et si post modicum tollat me factor meus
