Job 32

1 Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

Ke sripen Job el tu na ku in nunku mu wangin ma koluk lal, oru mwet tolu ah tui ac tila srike in topkol.

2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

Tusruktu Elihu, sie mwet su tu apkuran nu yoroltal, el koflana kutongya kasrkusrak lal, mweyen Job el sifacna pangon mu el wo ac el sis koluk uh nu sin God. (Elihu el wen natul Barakel, sie sin mwet in sruf lal Buz, ac el ma in sou lun Ram.)

3 og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

El oayapa kasrkusrak sin mwet kawuk tolu lal Job, mweyen wanginna ma eltal ku in sang topkol Job, oru oana in tuh sutuu sin God.

4 Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

Na ke sripen Elihu pa fusr emeet sin mwet ma tu in acn sac, oru el soano nwe ke na mwet nukewa tari ke sramsram uh.

5 men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

Ke el liye lah mwet tolu ah tia ku in topkol Job, el arulana kasrkusrakak,

6 og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

ac mutawauk in kaskas. Pa inge kas lal: [Elihu] “Nga fusr, ac komtal matu, Oru nga tuh sangeng in fahk nunak luk uh.

7 jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«

Nga sifacna fahk mu fal komtal in tukeni asramsrami, Ac fahk nunak lalmwetmet lomtal an, lah komtal pa matu.

8 Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;

Tusruktu Ngun lun God Kulana Pa ac tuku nu sin mwet uh ac sang lalmwetmet nu selos.

9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

Tia matwen mwet uh pa oru elos in lalmwetmet, Ku kasrelos in etu ma pwaye.

10 derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!

Ke ma inge, nga ke komtal in lohngyu, Ac lela ngan fahk nu sumtal ma nga nunku uh.

11 Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

“Nga tuh mislana ac porongo ke komtal sramsram, Oayapa nga tupan ke komtal sukok kas lalmwetmet komtal in orekmakin.

12 jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.

Ke nga lohang nu kac ah, nga konauk lah komtal munasla sel; Komtal tiana aksutueyela ma Job el fahk ah.

13 Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«

Efu ku komtal ku in fahk mu komtal konauk lalmwetmet? Enenuyuk God Elan topkol Job, mweyen komtal tuh koflana topkolla.

14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Job el tuh kaskas nu sumtal, ac tia nu sik, Tusruktu nga tiana ku in topkol oana ke komtal oru ah.

15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

“Job, wanginla ma eltal ku in fahk; Wanginna ma eltal ku in sang topuk kom.

16 Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?

Mea, nga ac srakna tupan ke eltal misla tila sramsram uh? Eltal tu na ac wanginla ma eltal ku in sifilpa fahk.

17 Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!

Mo. Nga ac sot top luk sifacna nu sum, Ac fahkot ma nga nunku uh.

18 Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;

Nga arulana elyala ngan tari sramsram; Nga kofla kutongya kas luk uh.

19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

Nga fin tia eis pacl luk in sramsram, Nga ac fokelik oana sie pak in neinyuk wain ma sessesla ke wain sasu.

20 tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.

Nga kofla muteng; enenu na nga in kaskas.

21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

Nga ac fah tia wiwi mwet ke alein se inge; Nga ac tia yukin sie.

22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

Nga tia wi yukin mwet, Ac nga fin oru, God El ac sa na in kaiyu.