Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
«Men közüm bilen ehdileshken; Shuning üchün men qandaqmu qizlargha hewes qilip köz tashlap yürey?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Undaq qilsam üstümdiki Tengridin alidighan nésiwem néme bolar? Hemmige qadirdin alidighan mirasim néme bolar?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Bu gunahning netijisi heqqaniysizlargha bala-qaza emesmu? Qebihlik qilghanlargha külpet emesmu?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
U méning yollirimni körüp turidu emesmu? Herbir qedemlirimni sanap turidu emesmu?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Eger saxtiliqqa hemrah bolup mangghan bolsam’idi! Eger putum aldamchiliq bilen bille bolushqa aldirighan bolsa,
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
(Men adilliq mizanigha qoyulghan bolsam’idi! Undaqta Tengri eyibsizlikimdin xewer alalaytti!)
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Eger qedimim yoldin chiqqan bolsa, könglüm közümge egiship mangghan bolsa, Eger qolumgha herqandaq dagh chaplashqan bolsa,
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Undaqta men térighanni bashqa birsi yésun! Bixlirim yulunup tashliwétilsun!
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Eger qelbim melum bir ayaldin azdurulghan bolsa, Shu niyette qoshnamning ishik aldida paylap turghan bolsam,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Öz ayalim bashqilarning tügminini tartidighan kün’ge qalsun, Bashqilar uni ayaq asti qilsun.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Chünki bu esheddiy nomusluq gunahtur; U soraqchilar teripidin jazalinishi kérektur.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
[Bu gunah] bolsa ademni halak qilghuchi ottur; U méning barliq tapqanlirimni yulup alghan bolatti.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
Eger qulumning yaki dédikimning manga qarita erzi bolghan bolsa, Ularning dewasini közümge ilmighan bolsam,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
Undaqta Tengri méni soraqqa tartishqa ornidin turghanda qandaq qilimen? Eger U mendin soal-soraq alimen dep kelse, Men Uninggha qandaq jawab bérimen?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Méni baliyatquda apiride qilghuchi ularnimu apiride qilghan emesmu. Men bilen u ikkimizni anilirimizning baliyatqusida töreldürgüchi bir emesmu?
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Eger miskinlerni öz arzu-ümidliridin tosqan bolsam, Eger tul xotunning köz nurini qarangghulashturghan bolsam,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
Yaki özümning bir chishlem nénimni yalghuz yégen bolsam, Uni yétim-yésir bilen bille yémigen bolsam
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
(Emeliyette yash waqtimdin tartip oghli ata bilen bille bolghandek umu men bilen bille turghanidi, Apamning qorsiqidin chiqqandin tartipla tul xotunning yölenchüki bolup keldim),
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Eger kiyim-kéchek kemlikidin halak bolay dégen birige, Yaki chapansiz bir yoqsulgha qarap olturghan bolsam,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
Eger uning belliri [kiyimsiz qélip] manga bext tilimigen bolsa, Eger u qozilirimning yungida issinmighan bolsa,
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
Eger sheher derwazisi aldida «[Höküm chiqarghanlar arisida] méning yölenchüküm bar» dep, Yétim-yésirlargha ziyankeshlik qilishqa qol kötürgen bolsam,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
Undaqta mürem taghiqidin ajrilip chüshsun! Bilikim ügisidin sunup ketsun!
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Chünki Tengri chüshürgen balayi’apet méni qorqunchqa salmaqta idi, Uning heywitidin undaq ishlarni qet’iy qilalmayttim.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Eger altun’gha ishinip uni öz tayanchim qilghan bolsam, Yaki sap altun’gha: «Yölenchükümsen!» dégen bolsam,
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
Eger bayliqlirim zor bolghanliqidin, Yaki qolum alghan gheniymettin shadlinip ketken bolsam,
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
Eger men quyashning julasini chachqanliqini körüp, Yaki ayning aydingda mangghanliqini körüp,
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
Könglüm astirtin azdurulghan bolsa, Shundaqla [bulargha choqunup] aghzim qolumni söygen bolsa,
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Bumu soraqchi aldida gunah dep hésablinatti, Chünki shundaq qilghan bolsam men yuqirida turghuchi Tengrige wapasizliq qilghan bolattim.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
Eger manga nepretlen’gen kishining halakitige qarighinimda shadlinip ketken bolsam, Béshigha külpet chüshkenlikidin xushal bolghan bolsam —
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
(Emeliyette u tügeshsun dep qarghap, uning ölümini tilep aghzimni gunah ötküzüshke yol qoymighanmen)
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Eger chédirimdikiler men toghruluq: «Xojayinimizning dastixinidin yep toyunmighan qéni kim bar?» démigen bolsa,
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
(Musapirlardin kochida qalghini ezeldin yoqtur; Chünki ishikimni herdaim yoluchilargha échip kelgenmen)
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Eger Adem’atimizdek itaetsizliklirimni yapqan, Qebihlikimni könglümge yoshurghan bolsam,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
Hemde shuning üchün pütkül xalayiq aldida uning ashkarilinishidin qorqup yürgen bolsam, Jemiyetning kemsitishliri manga wehime qilghan bolsa, Shuning bilen men talagha chiqmay yürgen bolsam, ...
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
— Ah, manga qulaq salghuchi birsi bolsidi! Mana, imzayimni qoyup bérey; Hemmige Qadir manga jawab bersun! Reqibim méning üstümdin erz yazsun!
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Shu erzni zimmemge artattim emesmu? Choqum tajlardek béshimgha kiyiwalattim.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Men Uninggha qedemlirimning pütün sanini hésablap bérettim; Shahzadidek men Uning aldigha barattim.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
Eger öz étizlirim manga qarshi guwah bolup chuqan kötürse, Uning chünekliri bilen birge yighlashsa,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
Chünki chiqarghan méwisini heq tölimey yégen bolsam, Höddigerlerni halsizlandurup nepisini toxtatqan bolsam,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Undaqta bughdayning ornida shumbuya össun! Arpining ornida mestek össun. Mana shuning bilen [men] Ayupning sözliri tamam wessalam!»
