Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
“Ani ija koo wajjin kakuu galeera; yoos ani akkamiin hawwiidhaan gara durbaa ilaala ree?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Carraan namni Waaqa samii biraa qabu, dhaalli inni Waaqa Waan Hunda Dandaʼu irraa argatu maali?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Hamootaaf badiisa, warra jalʼina hojjetaniif immoo dhaʼicha mitii?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Inni karaa koo hin arguu? Tarkaanfii koo hundas hin lakkaaʼuu?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
“Yoo ani karaa sobaa irra deemee yookaan miilli koo gara gowwoomsaatti ariifatee jiraate,
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
Waaqni madaalii dhugaatiin na haa madaalu; akka ani hirʼina hin qabne illee haa beeku;
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
yoo tarkaanfiin koo karaa irraa goree, garaan koo waan iji koo argu duukaa buʼee jiraate yookaan yoo harki koo xuraaʼee jiraate,
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
waan ani facaafadhe namni biraa haa nyaatu; midhaan koos haa buqqifamu.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
“Yoo garaan koo dubartiidhaan gowwoomfamee jiraate, yookaan yoo ani balbala ollaa koo jalatti riphee eeggadhe,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
niitiin koo midhaan nama biraa haa daaktu; namoonni biraas ishee wajjin haa ciisan.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Kun hammina; kan abbaa murtiitiinis adabamuu qabuu dha.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Kun ibidda hamma Barbadeessutti waa gubuu dha; midhaan ani qabu hundas gubee balleessa ture.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
“Yoo ani yeroo isaan na himatanitti, tajaajiltoota koo dhiiraa fi dubartii murtii qajeelaa dhowwadhee jiraadhe,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
yeroo Waaqni kaʼutti ani maalan godha? Yoo inni na gaafates ani maalan deebisa?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Isuma gadameessa keessatti na uume sanatu isaan uume mitii? Kan hunda keenya gadameessa keessatti tolches isuma mitii?
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
“Yoo ani waan hiyyeessaaf barbaachisu dhowwadhee jiraadhe, yookaan yoo ani akka iji haadha hiyyeessaa dadhabu godhee jiraadhe,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
yoo ani buddeena koo utuu ilma abbaa hin qabneef hin qoodin kophaa koo nyaadhee jiraadhe,
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
ani garuu dargaggummaa kootii jalqabee akkuma abbaattin isa guddise; dhaloota kootii jalqabees haadha hiyyeessaa karaa argisiise.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Ani yoon utuu namni tokko wayyaa dhabee akka malee miidhamuu, yookaan rakkataa uffata of irraa hin qabne tokko argee
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
sababii ani rifeensa hoolota kootiin isa hoʼiseef, yoo garaan isaa na hin eebbisin,
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
yoo ani mana murtiitti fudhatama qaba jedhee ijoollee abbaa hin qabnetti harka koo ol kaasee jiraadhe,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
irreen koo gatiittii koo irraa haa buqqaʼu; irreen koo buusaa isaatti haa cabu.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Ani sababiin dhaʼicha Waaqaa sodaadhee fi sababiin surraa isaa kabajeef waan akkanaa hojjechuu hin dandeenye.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
“Yoo ani warqee abdadhee yookaan warqee qulqulluudhaan, ‘Ati irkoo koo ti’ jedhee jiraadhe,
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
yoo ani qabeenya koo guddaatti, milkaaʼina harki koo argatetti gammadee jiraadhe,
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
yoo ani aduu iftu argee yookaan jiʼa miidhaginaan deemu ilaalee kabajee,
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
akkasiinis garaan koo dhoksaan gowwoomfamee afaan koo harka koo dhungatee jiraate,
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
wanni kun cubbuu adabamuu qabuu dha; ani Waaqa samiitiif hin amanamne tureetii.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
“Yoo ani badiisa diina kootiitti gammadee yookaan rakkina isa irra gaʼeef ililchee jiraadhe,
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
ani jireenya isaa abaaruudhaan akka afaan koo cubbuu hojjetu hin eeyyamne.
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Yoo namoonni mana koo jiraatan, takkumaa, ‘Eenyutu buddeena mana Iyyoob nyaatee hin quufin?’ hin jedhin,
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
sababii manni koo karaa deemtuuf banaa tureef, keessummaan kam iyyuu ala hin bulu ture.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Yoo ani akkuma namoonni godhan sana balleessaa koo garaatti qabadhee cubbuu koos dhokfadhee jiraadhe,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
ani waldaa guddaa sodaadhee yookaan tuffiin gosaa na naasisee, calʼisee gad baʼuu dhiiseeraa?
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
“Maaloo ani utuu nama na dhagaʼu argadhee! Ani mallattoo falmii koo nan mallatteessa; Waaqni Waan Hunda Dandaʼu deebii naaf haa kennu; himataan koo dubbii isaa barreeffamaan haa dhiʼeeffatu.
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Dhugumaan ani gatiittii koo irratti waan kana nan baadha; akka gonfoottis mataa irra nan kaaʼadhan ture.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Tokkoo tokkoo tarkaanfii koo isatti nan hima; akkuma ilma mootiittis isatti nan dhiʼaadhan ture.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
“Yoo lafti koo natti iyyitee boʼoon ishee hundinuu imimmaaniin jiidhe,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
yoo ani kaffaltii malee midhaan ishee nyaadhe, yookaan akka hojjettoonni isaa lubbuu isaanii dhaban godhee jiraadhe,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
qooda qamadii qoraattiin, qooda garbuus aramaan itti haa biqilu.” Dubbiin Iyyoob xumurame.
