Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
“Nakola endagaano n’amaaso gange; obutatunuulira muwala n’amaaso ag’obukaba.
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Kiki Katonda kye yandinsasudde okuva waggulu, omugabo ogwandivudde eri oyo Ayinzabyonna ali waggulu?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Emitawaana tegijjira abo abatali batukuvu, n’okulaba ennaku ne kujjira abakola eby’obujeemu?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Amakubo gange gonna tagalaba, era tamanyi ntambula yange?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Obanga natambulira mu bulimba era nga n’ekigere kyange kyayanguyiriza okukola obukuusa;
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
leka mpimibwe ku minzaani ya Katonda amanye obutuukirivu bwange.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Obanga ekigere kyange kyali kikyamye okuva mu kkubo, n’omutima gwange ne gugoberera amaaso gange, engalo zange ne zibaako ebbala lyonna;
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
kale nsige, omulala abirye, weewaawo ebirime byange bikuulibwe.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Obanga omutima gwange gwali gusendeddwasendeddwa omukazi, oba ne mmuteegera ku mulyango gwa muliraanwa,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
kale omukazi wange ase eŋŋaano y’omusajja omulala, n’abasajja abalala beebake naye.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Kubanga ekyo kyandibadde kya kivve, ekibi ekiŋŋwanira okubonerezebwa.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Ogwo gwandibadde muliro ogwokya okutuusa mu kuzikirira, ogwandyokezza ebyange byonna bye nasimba.”
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
“Obanga nnali nnyoomye ensonga y’omuddu wange oba omuddu wange omukazi, bwe banninaako ensonga,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
kale ndikola ntya Katonda bw’alinnyimukiramu? Era bw’alimbuuza, ndimuddamu ki?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Eyantonda mu lubuto nabo si ye yabatonda? Ffenna si ye yatukola mu mbuto za bannyaffe?
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
“Obanga nnamma omwavu ekintu kyonna, era obanga nakaabya nnamwandu;
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
obanga nnali ndidde akamere kange nzekka atalina kitaawe n’atalyako,
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
kubanga okuva mu buto bwange namulera nga kitaawe, era okuva mu lubuto lwa mmange nayamba nnamwandu.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Obanga nnali ndabye omuntu yenna ng’afa olw’okubulwa ebyambalo, oba ali mu kwetaaga atalina kye yeebikka;
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
mpozzi omutima gwe, gwe gutansiima, olw’okumubugumya n’ebyoya by’endiga zange;
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
obanga nayimusa omukono gwange eri abatalina bakitaabwe, kubanga mmanyi nti, mmanyiganye n’ab’obuyinza,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
kale omukono gwange gukutuke ku kibegabega kyange, leka gukutukireyo mu kinywa we guyungira.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Olw’okutya okuzikirizibwa Katonda n’olw’obukulu bwe, nnali sisobola kukola bintu ng’ebyo.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
“Obanga nateeka obweyamo bwange mu zaabu oba ne ŋŋamba zaabu ennongoose nti, ‘Ggwe bwesige bwange;’
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
obanga neeyagala olw’okuba n’obugagga obungi, oba olw’okuba emikono gyange gy’ali ginfunyisizza bingi;
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
obanga nnali ntunuulidde enjuba, oba omwezi nga byaka mu kitiibwa,
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
omutima gwange ne gusendebwasendebwa mu kyama, ne mbinywegera nga mbisaamu ekitiibwa,
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
era n’ekyo kyandibadde kibi ekiŋŋwanyiza okusalirwa omusango olw’obutaba mwesigwa eri Katonda ali waggulu.”
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
“Obanga nasanyuka ng’omulabe wange afunye emitawaana oba ne njaguza olw’ebizibu ebyamutuukako,
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
sakkiriza kamwa kange kwonoona nga nkolimira obulamu bwe.
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Abantu b’omu nnyumba yange bwe baba tebabuuzanga nti, ‘Ani atakkuse nnyama?’
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
Tewali mutambuze yasula ku kkubo, kubanga oluggi lwange lwali luggule eri buli muyise.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Obanga nakweka ekibi kyange ng’abantu bwe bakola, nga nkweka obutali butuukirivu bwange mu mutima gwange,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
olw’okutya ekibiina, nga ntya okuswala mu kika, ne nsirika ne ntya n’okufuluma ebweru,
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
so nga waliwo ayinza okumpulira, leka nteekeko omukono ku mpoza yange, leka Ayinzabyonna anziremu; n’oyo ampawaabira abiteeke mu buwandiike.
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
“Ddala ddala nandibyambadde ku kibegabega kyange, nandibyambadde ku mutwe ng’engule.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Nandimunnyonnyodde buli kifo we nalinnya ekigere, nandimusemberedde ng’omulangira.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
“Singa ettaka lyange linkaabirira, n’ebinnya byalyo bye nsimye ne bitotobala n’amaziga;
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
obanga ndiddemu ebibala awatali kusasula, era ne ndeetera bannannyini lyo okufa,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
leka omwennyango gumere mu kifo ky’eŋŋaano, n’omuddo oguwunya gumere mu kifo kya sayiri.” Ebigambo bya Yobu byakoma wano.
