Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
pepigi foedus cum oculis meis ut ne cogitarem quidem de virgine
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
quam enim partem haberet Deus in me desuper et hereditatem Omnipotens de excelsis
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
numquid non perditio est iniquo et alienatio operantibus iniustitiam
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
nonne ipse considerat vias meas et cunctos gressus meos dinumerat
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
si ambulavi in vanitate et festinavit in dolo pes meus
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
adpendat me in statera iusta et sciat Deus simplicitatem meam
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
si declinavit gressus meus de via et si secutum est oculos meos cor meum et in manibus meis adhesit macula
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
seram et alius comedat et progenies mea eradicetur
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
si deceptum est cor meum super mulierem et si ad ostium amici mei insidiatus sum
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
scortum sit alteri uxor mea et super illam incurventur alii
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
hoc enim nefas est et iniquitas maxima
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
ignis est usque ad perditionem devorans et omnia eradicans genimina
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
si contempsi subire iudicium cum servo meo et ancillae meae cum disceptarent adversum me
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
quid enim faciam cum surrexerit ad iudicandum Deus et cum quaesierit quid respondebo illi
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
numquid non in utero fecit me qui et illum operatus est et formavit in vulva unus
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
si negavi quod volebant pauperibus et oculos viduae expectare feci
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex ea
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
quia ab infantia mea crevit mecum miseratio et de utero matris meae egressa est mecum
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
si despexi pereuntem eo quod non habuerit indumentum et absque operimento pauperem
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
si non benedixerunt mihi latera eius et de velleribus ovium mearum calefactus est
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
si levavi super pupillum manum meam etiam cum viderem me in porta superiorem
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
umerus meus a iunctura sua cadat et brachium meum cum suis ossibus confringatur
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum et pondus eius ferre non potui
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
si putavi aurum robur meum et obrizae dixi fiducia mea
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
si laetatus sum super multis divitiis meis et quia plurima repperit manus mea
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
si vidi solem cum fulgeret et lunam incedentem clare
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
et lactatum est in abscondito cor meum et osculatus sum manum meam ore meo
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
quae est iniquitas maxima et negatio contra Deum altissimum
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
si gavisus sum ad ruinam eius qui me oderat et exultavi quod invenisset eum malum
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
non enim dedi ad peccandum guttur meum ut expeterem maledicens animam eius
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
si non dixerunt viri tabernaculi mei quis det de carnibus eius ut saturemur
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
foris non mansit peregrinus ostium meum viatori patuit
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
si abscondi quasi homo peccatum meum et celavi in sinu meo iniquitatem meam
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
si expavi ad multitudinem nimiam et despectio propinquorum terruit me et non magis tacui nec egressus sum ostium
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
quis mihi tribuat auditorem ut desiderium meum Omnipotens audiat et librum scribat ipse qui iudicat
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
ut in umero meo portem illum et circumdem illum quasi coronam mihi
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
per singulos gradus meos pronuntiabo illum et quasi principi offeram eum
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
si adversum me terra mea clamat et cum ipsa sulci eius deflent
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
si fructus eius comedi absque pecunia et animam agricolarum eius adflixi
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
pro frumento oriatur mihi tribulus et pro hordeo spina finita sunt verba Iob
