< Job 31 >
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
"Aku telah menetapkan syarat bagi mataku, masakan aku memperhatikan anak dara?
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Karena bagian apakah yang ditentukan Allah dari atas, milik pusaka apakah yang ditetapkan Yang Mahakuasa dari tempat yang tinggi?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Bukankah kebinasaan bagi orang yang curang dan kemalangan bagi yang melakukan kejahatan?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Bukankah Allah yang mengamat-amati jalanku dan menghitung segala langkahku?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Jikalau aku bergaul dengan dusta, atau kakiku cepat melangkah ke tipu daya,
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
biarlah aku ditimbang di atas neraca yang teliti, maka Allah akan mengetahui, bahwa aku tidak bersalah.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Jikalau langkahku menyimpang dari jalan, dan hatiku menuruti pandangan mataku, dan noda melekat pada tanganku,
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
maka biarlah apa yang kutabur, dimakan orang lain, dan biarlah tercabut apa yang tumbuh bagiku.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Jikalau hatiku tertarik kepada perempuan, dan aku menghadang di pintu sesamaku,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
maka biarlah isteriku menggiling bagi orang lain, dan biarlah orang-orang lain meniduri dia.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Karena hal itu adalah perbuatan mesum, bahkan kejahatan, yang patut dihukum oleh hakim.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Sesungguhnya, itulah api yang memakan habis, dan menghanguskan seluruh hasilku.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
Jikalau aku mengabaikan hak budakku laki-laki atau perempuan, ketika mereka beperkara dengan aku,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
apakah dayaku, kalau Allah bangkit berdiri; kalau Ia mengadakan pengusutan, apakah jawabku kepada-Nya?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Bukankah Ia, yang membuat aku dalam kandungan, membuat orang itu juga? Bukankah satu juga yang membentuk kami dalam rahim?
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Jikalau aku pernah menolak keinginan orang-orang kecil, menyebabkan mata seorang janda menjadi pudar,
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
atau memakan makananku seorang diri, sedang anak yatim tidak turut memakannya
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
--malah sejak mudanya aku membesarkan dia seperti seorang ayah, dan sejak kandungan ibunya aku membimbing dia--;
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
jikalau aku melihat orang mati karena tidak ada pakaian, atau orang miskin yang tidak mempunyai selimut,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
dan pinggangnya tidak meminta berkat bagiku, dan tidak dipanaskannya tubuhnya dengan kulit bulu dombaku;
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
jikalau aku mengangkat tanganku melawan anak yatim, karena di pintu gerbang aku melihat ada yang membantu aku,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
maka biarlah tulang belikatku lepas dari bahuku, dan lenganku dipatahkan dari persendiannya.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Karena celaka yang dari pada Allah menakutkan aku, dan aku tidak berdaya terhadap keluhuran-Nya.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Jikalau aku menaruh kepercayaan kepada emas, dan berkata kepada kencana: Engkaulah kepercayaanku;
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
jikalau aku bersukacita, karena kekayaanku besar dan karena tanganku memperoleh harta benda yang berlimpah-limpah;
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
jikalau aku pernah memandang matahari, ketika ia bersinar, dan bulan, yang beredar dengan indahnya,
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
sehingga diam-diam hatiku terpikat, dan menyampaikan kecupan tangan kepadanya,
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
maka hal itu juga menjadi kejahatan yang patut dihukum oleh hakim, karena Allah yang di atas telah kuingkari.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
Apakah aku bersukacita karena kecelakaan pembenciku, dan bersorak-sorai, bila ia ditimpa malapetaka
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
--aku takkan membiarkan mulutku berbuat dosa, menuntut nyawanya dengan mengucapkan sumpah serapah! --
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Jikalau orang-orang di kemahku mengatakan: Siapa yang tidak kenyang dengan lauknya?
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
--malah orang asingpun tidak pernah bermalam di luar, pintuku kubuka bagi musafir! --
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Jikalau aku menutupi pelanggaranku seperti manusia dengan menyembunyikan kesalahanku dalam hatiku,
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
karena aku takuti khalayak ramai dan penghinaan kaum keluarga mengagetkan aku, sehingga aku berdiam diri dan tidak keluar dari pintu!
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Ah, sekiranya ada yang mendengarkan aku! --Inilah tanda tanganku! Hendaklah Yang Mahakuasa menjawab aku! --Sekiranya ada surat tuduhan yang ditulis lawanku!
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Sungguh, surat itu akan kupikul, dan akan kupakai bagaikan mahkota.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Setiap langkahku akan kuberitahukan kepada-Nya, selaku pemuka aku akan menghadap Dia.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
Jikalau ladangku berteriak karena aku dan alur bajaknya menangis bersama-sama,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
jikalau aku memakan habis hasilnya dengan tidak membayar, dan menyusahkan pemilik-pemiliknya,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
maka biarlah bukan gandum yang tumbuh, tetapi onak, dan bukan jelai, tetapi lalang." Sekianlah kata-kata Ayub.