Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
Mwen te fè sèman pou m' pa janm gade yon jenn fi avèk move lide.
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Kisa Bondye ki anwo a ap fè nou konsa? Kisa Bondye ki gen tout pouvwa a sere pou nou?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Li voye malè pou moun ki pa mache dwat. Li voye tribilasyon pou moun k'ap fè mechanste.
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Eske Bondye pa konnen tou sa n'ap fè? Eske li pa wè tout vire tounen m'?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Eske mwen janm nan bay manti? Eske mwen janm chache twonpe moun?
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
Se pou Bondye peze m' nan bon balans li a. Se pou Bondye wè jan m' toujou mache dwat.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Si mwen janm pran chemen kwochi pou mwen, si mwen te kite lanvi anvayi kè m', si mwen janm mete men m' nan sa ki mal,
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
se pou lòt moun rekòlte sa mwen plante. Se pou yo rache tout ti plant k'ap pouse nan jaden m'.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Si mwen te kite yon lòt fanm pran tèt mwen, pou m' al kache devan pòt yon frè mwen ap veye,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
se pou madanm mwen fè manje pou yon lòt gason. Se pou lòt gason kouche avè l'.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Se yon gwo bagay sal mwen ta fè la a. Se bagay pou yo ta touye m'.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Se ta tankou yon gwo dife mwen limen pou fini avè m' nèt. Li ta boule dènye sa m' genyen.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
Lè domestik mwen osinon sèvant mwen gen kont avè m', si mwen ta refize mete rezon an kote l' ye a,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
kisa mwen ta fè, lè Bondye parèt devan m'? Lè l'a mande m' kont, kisa m'a reponn li?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Menm Bondye ki fè m' nan vant manman m' lan, se li menm tou ki fè yo nan vant manman pa yo. Se li menm ki kreye nou tout.
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Mwen pa janm refize ede yon pòv. Ni mwen pa janm kite vèv yo nan nesesite.
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
Mwen pa janm kite timoun san papa yo rete grangou pou m'ap manje manje m' pou kont mwen.
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
Okontrè, depi m' fèt, m' sèvi ak timoun sa yo tankou papa ak pitit. Depi m' soti nan vant manman m', m'ap pran swen vèv yo.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Lè m' jwenn yon malere toutouni osinon yon pòv endijan san yon bout dra,
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
mwen ba yo rad pou mete sou yo, mwen pran lenn sou do mouton m' pou m' ba yo chofe.
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
Si m' te janm aji mal ak yon timoun san papa paske mwen konnen y'a toujou ban m' rezon nan tribinal,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
enben, se pou zepòl mwen dejwente, se pou de bra m' kase.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Paske, mwen pè jijman Bondye. Mwen pa ka kanpe devan l'.
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Mwen pa janm mete konfyans mwen nan lò pou m' ta di se sa k'ap pwoteje m'.
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
Mwen pa janm vante tèt mwen dèske mwen gen anpil byen, dèske mwen fè anpil lajan ak men mwen.
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
Mwen pa janm adore solèy ak lalin lè yo klere byen bèl nan syèl la.
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
Mwen pa janm pèdi tèt mwen pou m' sèvi yo an kachèt.
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Sa a tou, yo ta mèt touye m' si m' ta fè l', paske mwen ta nye Bondye ki gen tout pouvwa a.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
Mwen pa janm kontan lè lènmi m' ap soufri. Mwen pa janm fè fèt lè malè tonbe sou yo.
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
Mwen pa janm kite bouch mwen chape pou m' ta ba yo madichon, pou m' ta rive mande lanmò pou yo.
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Tout moun k'ap viv nan kay avè m' konnen mwen toujou byen resevwa tout moun lakay mwen.
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
Vwayajè pa janm dòmi deyò nan lari. Pòt kay mwen toujou louvri pou yo.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Mwen pa janm kache peche m' pou pesonn. Ni mwen pa janm fè sa ki mal an kachèt.
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
Mwen pa janm pè sa moun ap di. Mwen pa janm pè louvri bouch mwen ni pè mete pwent tèt mwen deyò, paske mwen ta pè pou moun pa lonje dwèt sou mwen.
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Pa gen pesonn pou koute sa m'ap di la a? Mwen fin di sa pou m' di a. Koulye a, se Bondye ki pou reponn mwen. Si moun ki pa vle wè m' lan ta voye papye nan tribinal pou mwen,
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
mwen ta pote papye sa a sou zepòl mwen san ankenn wont. Mwen ta mare l' sou tèt mwen, tankou yon kouwòn.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Mwen ta di Bondye dènye sa mwen fè. Mwen ta kenbe tèt mwen dwat devan l'.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
Si se vòlò mwen te vòlò tè m'ap travay la kifè koulye a tè a ap mande m' kont,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
si mwen te manje rekòt jaden an san peye travayè yo kifè koulye a y'ap pote plent pou mwen,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
enben, se pikan ak chadwon ki pou leve nan jaden m' kote ble ak lòj te konn pouse. Se konsa Jòb te fin pale.
