Job 31
1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
Keiman kamit teni toh kigahna kasem in khangdong numei chu jon lunga vet lou dingin,
2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Ijeh inem itile chunga Pathen chun eiho ipi dinga eilhen u ham? Chungsang a um hatchungnung pa a konna goulo ding chu ipi ham?
3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
Migiloute dinga vangsetna hilou hija chule thilphalou bolte dinga vangset umtah dinmun chu hilou ham?
4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Pathen in kabol katoh jouse amulou hija chuleh kakalse jat jong ahet hilou ham?
5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
Mikhat tou koma jou kasei khah a chuleh mikhat tou kalhep khah em?
6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
Thudih kitena chun Pathen in eitetoh hen, ijeh inem itile aman kalung thenna hi ahet ahi.
7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Alamlhah a konna ahilouva ijem tia kamu ji ho a kalungthim jon lung ngaichatna kanei khah a ahiloule chonsetna dang khat a themmona kanei khah a ahile,
8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Hiti chun mikhat touvin hange mim kaphu na ana nejeng hen, kaphu doh chengse abonchan kibotdoh soh jeng hen.
9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Ijem tia kalungthim in numei khat tou alheplhah a ahiloule ka inheng pa jinu jon lunga kavet khah a ahile,
10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Chuti chun kajinu jong pasal dang ji hijeng hen, pasal dang khat in luppi jeng hen.
11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
Ijeh inem itile jon lung put hi jachat umtah chonset ahi, hiche dandih louva chon ho chu gimbol dinga lha ahi.
12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Hichu damun lampi lhung keija meiyin akah tobang ahin, kanei jouse kamang hel ding ahi.
13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
Ijemtia kasohpa ham kasoh numei adih louva kabolla ahileh amahon akiphin nau kakoma ahinlhut teng uleh,
14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
Pathen chu iti kakimaito pi ding hitam? Aman thu eihin doh teng ipi kasei tadem?
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Ajeh chu Pathen in kei leh kasoh te kaniuva eisem kop u ahi.
16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Vaichate panpi ding kada khah a ahiloule meithai ho kinepna kasuh keh peh khah em?
17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
Ka anneh chunga kachip khah a chaga pabeite toh nehkhom ding kada khah em?
18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
Ahipoi, mipa khat bangin, kaneo laiya pat in chagate kahin hoitup in chule kahinkho lhumin meithaite hoitup nan kahin mange.
19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
Itih lai hijongle chenna ding neilou ponbeija umho chule von ding neilou gentheiho kamu tengle
20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
Akisillum diuva samul pon kapeh ji jeh a eipachat jiu hilou ham?
21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
Thutanpa kalanga apan nadinga chaga khat douna a kakhut kadop khah a ahile,
22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
Hiti chun kalengkou aumna a konin kisatlha jeng hen, kaban jang jong akisuhto na a konin kisatlha jeng hen.
23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
Hichu Pathen thutanna kimaitopi sangin phajonte, ijemtia oupe Pathen chun einan chahkheh a ahile kinepna ipi kanei ding ham?
24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Keiman katahsanna summa kakoi khah a ahile, ahiloule kasana a hi kakison khah a ahile,
25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
Kanei kagou jouse leh kakhol khom jouse jeh a kipah a kahile,
26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
Vantham jol ho a vahpel a vah nisa leh lha alampia chesuh khu kavet a,
27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
Chuleh aguh a kalungthim kalheplhah a amaho houna kaga galchop khah a ahile,
28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Achuti tah a ahile thutan vaihom hon eigim bol uhen, chuti chu ahi tah leh van Pathen thusei kangaipeh lou hiding tina ahi.
29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
Kamelma techu manthah nan ahin phah tenga ahiloule alampiuva hahsatna ahung tengle, hetnom ten tena aum jeh uva kipah kahile,
30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
Ahipoi, keiman mikhat tou kaspset a, ahiloule phulah ding kasei kha pon, hitobang chonsetna hi kabol khapoi.
31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
Kasoh pan jong adangho chu gilkel in kachesah tai tin asei khapoi.
32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
Hetkhah lou mi jong kakihei mangsan kha pon, ahinlah mijouse din kot kahonpeh ji bouve.
33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
Midangho banga ken kachonsetna selmang ding kagot a, kasuhkhel kalung thima ka imden khah ham?
34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
Mipiho kakichatna ahiloule kikhop khom naho kadeimo a hiche ho jeh a chu thipbeh a insunga kaum den khah ham?
35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Mikhat tou beh in kathusei eingai peh hen lang hileh ven kakihonna dinga kamin soi kakai ding ahi. Hatchungnungpa chun eidonbut hen lang eiheh pan kei douna thu sundoh hen.
36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Keiman themmo eichan sah nau chu kiloupi sah tah a kaki maitopi ding lallukhuh banga kakikhuh ding ahi.
37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Ijeh inem itile keiman kathilbol adihtah chu kaseipeh ding ahin, ama masanga chu leng chapate banga kahung ding ahi.
38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
Kagam in themmo eichansah khah tah a tucha maha jouse kitoh tah a ahung ka soh keijuva,
39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
Ahilouva achang leh mim kana guh khah a ahiloule anei ho kana tha khah tah a ahile,
40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
Chuti chun gehu khellin ling leh khau agama chun keh henlang, chang khellin hampa keh hen. Job thusei ho akichaitai.
