Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Kodwa manje bayangiklolodela, amadoda angabantwana kimi, oyise engangingabehlisa ngibelusise izimvu zami.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Amandla ezandla zabo ayengangisiza ngani mina, ngoba amadlabuzane abo ayesephelile;
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
sebejujukile ngokuswela langendlala, bazula elizweni elomileyo emangweni eyinkangala engelalutho ebusuku.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Enkotheni khonale bakha imibhida emunyu, ukudla kwabo kuzimpande zezihlahla.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
Baxotshwa ebantwini bakibo, bathethiswa kungathi babengamasela.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Kwasekumele bahlale ezihotsheni zezifula ezomileyo, ezimbalwini emadwaleni lemilindini emhlabathini.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Bakhonya phakathi kwezihlahla baququbala ezixukwini.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Base bengabantu abaphansi abangaselabizo, sebexotshiwe elizweni.
9 Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
Kodwa manje amadodana abo asengihaya ngengoma; sengiyisiga kubo.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Bayangenyanya njalo bamela khatshana lami; kabathikazi ukungikhafulela ebusweni.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Khathesi njengoba uNkulunkulu eselithukulule idandili lami wangitshaya ngezinhlupheko, sebeklamasa kabasazithinti.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
Kwesokunene kwami ixuku liyangihlasela; bathiya inyawo zami ngemijibila bakhe imibundu yokungivimbezela.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Badiliza indlela yami; bayaphumelela ukungibhidliza besithi ‘Akekho ozamsiza.’
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Bahlasela ingathi bafohlela esikhaleni esivulekileyo; beza bethululeka phezu kwezinqwaba zamanxiwa.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Ukwesaba okukhulu kungiphethe; isithunzi sami sobuntu singathi siphethwe ngumoya, ukuvikeleka kwami kunyamalala njengeyezi.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
Manje impilo yami isincipha; insuku zokuhlupheka zingibambe nko.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Ubusuku bugwaza amathambo ami; lokuqaqamba kobuhlungu bami kakupheli.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Ngamandla akhe amakhulu uNkulunkulu unjengelembu kimi; uyangikhama ngamabheqe entanyeni yami.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ungivoxela edakeni, ngicina sengiluthuli lomlotha.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
Ngikhala kuwe, Oh Nkulunkulu, kodwa kawuphenduli; ngiyasukuma, kodwa uyangikhangela kuphela.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
Ungisukela ngesihluku; ungihlasela ngamandla esandla sakho.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Uyangihlwitha ngiphetshulwe ngumoya; ngiphoseke le lale phakathi kwesiphepho.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Ngiyazi ukuthi uzangilalisa phansi ekufeni, endaweni emiselwe konke okuphilayo.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
Ngempela kakho ombeka isandla umuntu oswelayo nxa ekhalela ukusizwa esebunzimeni.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Kangibakhalelanga yini labo abahluphekileyo? Umoya wami kawubazwelanga usizi abayanga na?
26 Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
Kodwa ngathi ngilindele ubuhle, kweza ububi; ngathi ngilindele ukukhanya kweza ubumnyama.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Ukudunguluka ngaphakathi kwami kakukhawuli; insuku zokuhlupheka zingijamele.
28 trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
Ngihamba nje ngimnyama kubi, kungesikutshiswa lilanga; ngiyasukuma enkundleni ngicele uncedo.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Sengingumfowabo wamakhanka, umkhula wezikhova.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Isikhumba sami siba mnyama, siyaxathuka; umzimba wami uyatshisa ngomkhuhlane.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
Ichacho lami selilungiselwe isililo, lomqangala wami ulindele umkhosi wokukhala.”
