Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Tusruktu, mwet ma fusr likiyu elos orek tafunkas keik in pacl inge! Papa tumalos uh nuna mwet na wangin sripa emeet me, Oru nga tia pac lela elos in wi kosro ngalngul uh karingin sheep nutik.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Un mwet na wanginla ku la, Elos arulana munas ac tia ku in oru kutena orekma luk.
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Elos arulana sukasrup ac masrinsral, Oru elos ac kontini okan sak pulamlamla uh — Ke fong, in acn na koluk ac wangin mwet we.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Elos ac fusak ac kang mah yen mwesis uh Wi pacna okah ma wangin ema ke sak broom uh!
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
Mwet nukewa ac wowoyak ac luselosla Oana ke elos woi mwet pusrapasr uh.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Elos mutana in luf, Ac in acn ma pukpukla pe eol uh.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
In acn mwesis uh elos ac wowo oana kosro lemnak uh, Ac tukeni lokeni muta ye sak inima uh.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Sie un mwet na lusrongten, wangin sripa, ac wangin akilenya pa inge! Ukohkyak elos liki fin acn uh.
9 Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Inge elos foloko isrunyu; Nga pilasrla — oana sie mwe aksruksruk nu selos.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Elos arulana kwaseyu, Ac pangon mu elos wo likiyu. Elos ac tuku pac ani nu in mutuk.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Mweyen God El arulana akmunasyeyula ac nga tia ku in sifacna, Oru elos forma lainyu ke folo lalos nufon.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
Un mwet se inge arulana suwoswos in oru alein lalos nu sik; Elos ukweyu nga kaing; ac elos akola in kunausyula.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Elos kosrala acn in kaing luk, ac srike in uniyuwi; Ac wangin mwet in kutongolosi.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Elos ac fokolak kalkal ma nga wikwik we, Ac putatme nu fuk ac toanyuwi nu infohk uh.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Sangeng luk nwekyula. Nga tila orek mukul, a nga oana sie fosr in eng, Ac kasrpuk sohkla oana sie pukunyeng.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Inge nga apkuran in misa, Ac wangin ma in akfisrasrye keok luk.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Ke fong uh sri keik uh nufon waiok, Ac ngal lulap su ngalngalisyu tiana tui.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
God El sruokya kala in nuknuk luk Ac furokya nwe ke na tingilya kwawuk.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
El kipakinyuwi nu yen furarrar uh; Ac nga oana fohk furarrar ye mutal.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
“Nga pang nu sum, O God, tuh kom tiana topukyu; Ac ke pacl nga pre, kom tia lohma nu sik.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
Kom arulana sulallal nu sik, Ac akkeokyeyu ke kuiyom nufon.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
Kom lela eng uh in ukyula; Ac kom sisyuwot sisyume ke eng upa uh.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Nga etu lah kom ac usyula nu ke misa, Nu ke ouiya su akola nu sin mwet nukewa.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
Efu ku kom uni sie mwet ma arulana musalla tari, Su wangin ma ku in oru sayen ngisre ke pakomuta?
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Ya nga tuh tia wi tung yurin mwet su sun ongoiya, Ac pakomutalos su enenu?
26 Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
Nga tuh finsrak in oasr engan ac kalem yuruk, A ongoiya ac lohsr pa sunyu.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Insiuk arulana kuelik ke fosrnga ac waiok; Nga muta in keok len nu ke len.
28 trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
Nga foroht forma in lohsr matoltol, yen wangin kalmen faht we; Nga tuyak in walil uh ac siyuk ke kasru.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Pusrek asor ac supwar, Oana pusren tung lun soko kosro fox, ku sie won ostrich.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Monuk sroalsroalla; ac nga folla ke fifa.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
Sie pacl ah nga tuh lohng pusren on engan, A inge nga lohng pusren asor ac tung mukena.
