Job 30
1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
“Ke azɔ la, ame siwo menye xoxo na, ame siwo fofowo manyɔ ŋui be womade ha kple nye lãkplɔvuwo gɔ̃ hã o la ɖua fewu le ŋutinye.
2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
Nu ka woƒe alɔkpa sesẽ la wɔ nam, esi ŋusẽ vɔ le wo ŋu?
3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
Hiã kple dɔwuame na wowɔ ɖeƒomevie hele tsatsam le dzogbe kple kuɖiɖinyigbawo dzi le zã me.
4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
Le gbe me woda amagbewo eye woƒe nuɖuɖue nye dɔli ƒe ke.
5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
Woɖe wo ɖa le wo nɔvi amegbetɔwo ƒe ha me eye wodo ɣli ɖe wo ta abe fiafitɔwo wonye ene.
6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
Wozi wo dzi be woanɔ tɔʋu siwo mie la me, agakpewo tome kple do siwo woɖe ɖe anyigba la me.
7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
Wole xɔxlɔ̃m le gbe me eye woƒo ta kpli ɖe avekawo te.
8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
Wonya wo le anyigba la dzi abe ame ɖigbɔ̃wo kple yakamewo ƒe dzidzimeviwo ene.
9 Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
“Ke azɔ la, wo viŋutsuwo kpa ha dem, heɖu fewu le ŋunye le ha la me eye mezu lodonu le wo dome.
10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
Wonyɔa ŋum, henɔa adzɔge nam eye woɖea ta ɖe mo nam faa.
11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
Esi azɔ Mawu lã nye datika, hewɔ fum la, wowɔa nu si dze wo ŋu la le ŋkunye me.
12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
Wo detɔwo tso ɖe ŋutinye le nye ɖusime, woɖo mɔwo ɖi na nye afɔ eye woƒu woƒe aʋakpowo ɖe ŋunye.
13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
Wogbã nye mɔ, edze edzi na wo be wogblẽ donyeme eye ame aɖeke mekpe ɖe wo ŋu gɔ̃ hã o.
14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
Wolũ ɖe dzinye abe gli gbagbã mee woto ene eye wozɔ to gbagbãƒewo va ƒo ɖe dzinye.
15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
Ŋɔdzidodowo nye tsyɔ dzinye, wonya nye bubu ɖe nu abe ale si ya lɔa nu ɖe nue ene eye nye dedinɔnɔ bu abe lilikpo ene.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
“Azɔ nye agbe nu va le yiyim eye hiãŋkekewo lém.
17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
Zã ŋɔa nye ƒuwo eye nye vevesese manyagblɔ nu metsona o.
18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
Mawu tsyɔ eƒe ŋusẽ triakɔ la dzinye abe avɔ ene, eye wòle awu ɖe ve nam.
19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
Ekɔm ƒu gbe ɖe ba me eye mezu ke kple dzofi.
20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
“O Mawu, mefa avi yɔ wò gake mètɔ nam o, metsi tsitre gake ɖeko nèkpɔm dũu.
21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
Ètrɔ dze dzinye nublanuimakpɔmakpɔtɔe eye nètsɔ wò alɔkpa sesẽ ɖu dzinyee.
22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
ȃom tsa, hena ya lɔm ɖe nu eye nènyamam le ahom la me.
23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
Menya be àhem ayi ku me, teƒe si woɖo ɖi na kodzogbeawo katã.
24 Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
“Vavãe, ame aɖeke medoa asi ɖa léa ame si gbã gudugudu ne ele ɣli dom be woaxɔ na ye le eƒe xaxa me o.
25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
Ɖe nyemefa avi ɖe ame siwo ɖo xaxa me la ŋu oa? Ɖe nye luʋɔ mexa nu ɖe ame dahewo ŋuti oa?
26 Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
Gake esi mekpɔ mɔ na nyui la, vɔ̃ tum, esi mekpɔ mɔ na kekeli la, viviti koe va nam.
27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
Dzoxɔxɔ si le edzi yim le menye la metɔna o, fukpekpeŋkekewo kpe akɔ kplim.
28 trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
Nye amea menyɔ tsiɖitsiɖitsiɖi le yiyim gake menye ɣee ɖum o, metsi tsitre ɖe ameha la titina hedo ɣli bia kpekpeɖeŋu.
29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
Meva zu nɔviŋutsu na amegãxiwo kple hati na golowo.
30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
Nye ŋutigbalẽ nyɔ tsiɖitsiɖitsiɖi hele fofom le ŋutinye eye asrã dze dzinye kple dzoxɔxɔ gã aɖe.
31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
Nye kasaŋku do konyifagbe eye nye dze le avigbe dom.
