Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
[Yette kündin] kéyin, Ayup éghiz échip [ehwaligha qarita] özining körüwatqan künige lenet oqup mundaq dédi: —
2 og Job tog til Orde og sagde:
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
«Men tughulghan ashu kün bolmighan bolsa boptiken! «Oghul bala apiride boldi!» déyilgen shu kéche bolmighan bolsa boptiken!
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
Shu künni zulmet qaplighan bolsa boptiken! Ershte turghan Tengri köz aldidin shu künni yoqitiwetken bolsa boptiken, Quyash nuri uning üstige chüshürülmise boptiken!
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Shu künni qarangghuluq hem ölümning kölenggisi öz qoynigha alsa boptiken! Bulutlar uni yutup ketse boptiken, Shu künni kün qarangghulatquchilar qorqitip ketküziwetken bolsa boptiken!
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
Shu kechni — Zulmet tutup ketse boptiken; Shu kün yil ichidiki [bashqa] künler bilen bille shatlanmisa boptiken! Shu kün ayning bir küni bolup sanalmisa boptiken!
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Mana, shu kéchide tughut bolmisa boptiken! U kéchide héchqandaq shad-xuramliq awaz yangrimisa boptiken!
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Künlerge lenet qilghuchilar shu kün’ge lenet qilsa boptiken! Léwiatanni qozghashqa pétinalaydighanlar shu kün’ge lenet qilsa boptiken!
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
Shu kün tang seherdiki yultuzlar qarangghulashsa boptiken! U kün quyash nurini bihude kütse boptiken! Shu kün sübhining qapaqlirining échilishini bihude kütse boptiken!
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Chünki shu kün méni kötürgen baliyatquning ishiklirini etmigen, Méning közlirimni derd-elemni körelmes qilmighan.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
Ah, némishqa anamning qorsiqidin chüshüpla ölüp ketmigendimen?! Némishqa qorsaqtin chiqqandila nepestin qalmighandimen?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Némishqa méni qobul qilidighan étekler bolghandu? Némishqa méni émitidighan emchekler bolghandu?
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Mushular bolmighan bolsa, undaqta men menggü tinch yétip qalattim, Menggülük uyqugha ketken bolattim, shu chaghda aram tapqan bolattim.
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
Shu chaghda özliri üchünla xilwet jaylargha mazar salghan yer yüzidiki padishahlar hem meslihetchiler bilen,
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Yaki altun yighqan, Öyliri kümüshke tolghan beg-shahzadiler bilen bolattim;
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Qorsaqtin mezgilsiz chüshüp ketken yoshurun balidek, Nurni körmey chachrap ketken balidek hayat kechürmigen bolattim.
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Ashu yerde reziller awarichiliktin xaliy bolidu, Ashu yerde halidin ketkenler aram tapidu;
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Ashu yerde esirler rahette jem bolidu, Ular ezgüchilerning awazini anglimaydu;
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Ghériblarmu hem ulughlarmu ashu yerde turidu, Qul bolsa xojayinidin azad bolidu.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Japa tartquchigha néme dep nur bérilidu? Némishqa derd-elemge chömgenlerge hayat bérilidu?
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
Ular teshnaliq bilen ölümni kütidu, Biraq u kelmeydu; Ular ölümni yoshurun göherni kézip izdigendinmu ewzel bilidu,
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
Ular görni tapqanda zor xushal bolup, Shad-xuramliqqa chömidu.
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Öz yoli éniqsiz ademge, Yeni Tengrining tosiqi sélin’ghan ademge némishqa [nur we hayat] bérilidu?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
Shunga tamiqimning ornigha nalilirim kélidu; Méning qattiq peryadlirim sharqiratmidek sharqiraydu.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Chünki men del qorqqan wehshet öz béshimgha chüshti; Men del qorqidighan ish manga keldi.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Mende héch aramliq yoqtur! Hem héch xatirjem emesmen! Héch tinch-amanliqim yoqtur! Biraq parakendichilik haman üstümge chüshmekte!».
