Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Emva kwalokho uJobe wavula umlomo wakhe, waqalekisa usuku lwakhe.
2 og Job tog til Orde og sagde:
UJobe wasephendula wathi:
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
Kalubhubhe usuku engazalwa ngalo, lobusuku okwathiwa ngalo: Kukhulelwe umntwana wesilisa.
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
Lolosuku kalube ngumnyama, uNkulunkulu angalunanzi ephezulu, lokukhanya kungalukhanyisi.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Umnyama lethunzi lokufa kakuluhlenge, iyezi lihlale phezu kwalo, umnyama welanga ulwesabise.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
Lobobusuku, umnyama ububambe, lungathokozi ensukwini zomnyaka, lungezi kunani lezinyanga.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Khangela, lobobusuku kabube yinyumba, umsindo wentokozo ungangeni kubo.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Kababuqalekise abaqalekisi bosuku, abalungele ukuvusa uLeviyathani.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
Zibe mnyama inkanyezi zokusa kwabo, bulindele ukukhanya, kodwa kungabi khona, bungaboni inkophe zokusa.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Ngoba bungavalanga iminyango yesisu sikamama wami, bungafihlanga usizi emehlweni ami.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
Kungani ngingafanga kusukela esizalweni, ngiphele ekuphumeni kwami esiswini?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Kungani amadolo angandulela? Kungani lamabele ukuthi ngimunye?
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Ngoba khathesi ngabe ngacambalala ngathula, ngalala, khona ngaba lokuphumula,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
kanye lamakhosi labeluleki bomhlaba abazakhela amanxiwa,
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
kumbe kanye leziphathamandla ezazilegolide ezagcwalisa izindlu zazo ngesiliva.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Kumbe njengomphunzo ofihliweyo ngingabi khona, njengensane ezingabonanga ukukhanya.
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Lapho ababi bayekela ukuhlupha, lapho abakhathele ngamandla bephumula.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Izibotshwa ziyaphumula ndawonye, kazizwa ilizwi lomcindezeli.
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Omncinyane lomkhulu balapho, lesigqili sikhululekile enkosini yaso.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Kungani enika ukukhanya kohluphekayo, lempilo kwabalokubaba komphefumulo;
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
abalindele ukufa, kodwa kungekho, bekugebha kulenotho efihliweyo,
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
abathabayo kakhulu ngentokozo, bajabule lapho bethola ingcwaba?
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Emuntwini yini, ondlela yakhe ifihliwe, uNkulunkulu ambiyeleyo?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
Ngoba ukububula kwami kuza phambi kokudla kwami, lokubhonga kwami kuthululeka njengamanzi.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Ngoba engikwesabayo ngokwesaba sekungehlele, lengilovalo ngakho kufikile kimi.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Ngangingahlalisekanga, ngingaphumuli, ngingelakuthula, lohlupho lweza.
