Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Ana'ma hutegeno'a Jopu'a agira reaka huno nerera'ma kasente'nea knamofona hu haviza hunteno,
2 og Job tog til Orde og sagde:
amanage huno hu'ne,
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
nenarera'ma kasenante'nea knamo'a omanegeno, ese'ma nenarera arimpafima fore'ma nehugeno ne' fore hugahie hu'nea kenagemo'a omaneasina knare hisine.
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
Hagi atregeno e'i ana knamo'a hani fore nehigeno, zagemo'a remsa hunontegeno Anumzamo'enema ana knama kegavama osiresina knare hisine.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Hagi e'i ana knama kumazu hanimo'ma kintrako nehigeno, hampoma kino refitentegeno hanintirima huno ana knama azeri koroma hiasina knare hisine.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
Hagi e'i ana kenage'ma fore'ma hu'noa kenage'ma fore osigeno, mago kafumofo knaramima nehamprizafina ohamprige, ikamofo knama hamprizafina ohamprizaresina knare hisine.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Hagi e'i ana kenagera kasefa mofavrea forera osigeno, vahe'mo'za musena osazasina knare hisine.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Hagi kazusima huzante'ma ugotama hu'naza vahe'mo'zama kazusima hazageno, hagerimpima tusizaga krokotairima azeri oneti'za ana knama kazusima huntazaresina knare hisine.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
Hagi ko'matu hanafimo'a remsa huontegeno, masagura amuhara hugahianagi, amnezampi amuhara nehuno nanterama segeno'ma ko'manetia zana onkeresina knare hisine.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Hagi ana knarera nenrerana arimpa erigigeno, kaseonantege'na ama hazenkeramina onkoasina knare hisine.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
Hagi nagra nerera agu'afima fri'nogeno kasenantege, kasemanantea kna zupama fruresina knare hisine.
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Nahigeno nenrera'a amotera navrentege'na mani'nogeno ami'na nami'ne?
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Hagi nenrera'ma kasemanantea knazupama frusina, menina mago knazana onke fri'na knare hu'na mani fru husine.
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
Kini vahetamine, mago mago mopare'ma kegavama hu'naza vahetamima frizageno'ma knare nonkumazmimo'ma menima havizama huno me'nea vahetaminema frina umanigasa huresina knare hiresine.
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Ana nehu'na goline silvanema nozmifima antevite'naza ugagota kva vahetmimo'zama fri'naza vahe'enema menina manigasa huresina knare hisine.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Hagi nahigeno nenarera'a fri mofavrea kasenantege'na masa onke'na ofri'noe?
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Na'ankure kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zane nomani zampima amuhoma nehu'za maraguzamati'za e'naza vahe'mo'zanena fri vahe kumapina mani fru nehaze.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Hagi kazokzo eri'zama e'neriza vahe'mo'zama fri'za fri vahe kumapima vazana, kegava huzmante vahera omanizage'za knare hu'za ana kumapina mani fru nehaze.
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Feno vahe'ene zamunte omne vahe'enena anampi manizageno, kazo kazo eri'za vahetmina kvazmia omani'ne.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Nagafare knazampima mani'naza vahe'ene hazenkefima nemaniza vahera tavira nezaminka nomanizazmimo'ma amuhoma nehia vahera zamatranke'za zamasimura eri'za nemanize?
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
Fri'zanku'ma avega antaza vahe'mo'za nofrize. Hagi knare zama mopa agu'afima me'nege'za keri kafi'za hakazaza hu'za fri'zankura nehakraze.
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
Hagi ana vahe'ma frizage'za asezmantage'za tusi muse nehaze.
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Nagafare nomani zamo'ma amuhoma huntea vahera remsa hunteno Anumzamo'a asimura amigeno mani'negeno, hazenkezanura azeri kanegie?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
Ra nasimu'ma nente'na kragi'ma neruna zavi'ma atoazamo'a tinkna huno navunumo'a herafiramige'na ne'zana one'noe.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Koro'ma hunentoa zamo navatera ne-egeno, nagogogu'ma nehua zamo nagritera fore huno nazeri haviza nehie.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Nagra mani fru hu'na manirava nohe'na manigasa nosuanki, hazenkefi manivava nehue.
