Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
斯て後ヨブ口を啓きて自己の日を詛へり
2 og Job tog til Orde og sagde:
ヨブすなはち言詞を出して云く
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
我が生れし日亡びうせよ 男子胎にやどれりと言し夜も亦然あれ
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
その日は暗くなれ 神上よりこれを顧みたまはざれ 光これを照す勿れ
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
暗闇および死蔭これを取りもどせ 雲これが上をおほえ 日を暗くする者これを懼しめよ
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
その夜は黒暗の執ふる所となれ 年の日の中に加はらざれ 月の數に入ざれ
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
その夜は孕むこと有ざれ 歡喜の聲その中に興らざれ
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
日を詛ふ者レビヤタンを激發すに巧なる者これを詛へ
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
その夜の晨星は暗かれ その夜には光明を望むも得ざらしめ 又東雲の眼蓋を見ざらしめよ
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
是は我母の胎の戸を闔ずまた我目に憂を見ること無らしめざりしによる
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
何とて我は胎より死て出ざりしや 何とて胎より出し時に氣息たえざりしや
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
如何なれば膝ありてわれを接しや 如何なれば乳房ありてわれを養ひしや
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
否らずば今は我偃して安んじかつ眠らん 然ばこの身やすらひをり
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
かの荒墟を自己のために築きたりし世の君等臣等と偕にあり
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
かの黄金を有ち白銀を家に充したりし牧伯等と偕にあらん
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
又人しれず墮る胎兒のごとくにして世を出ず また光を見ざる赤子のごとくならん
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
彼處にては惡き者 虐遇を息め倦憊たる者安息を得
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
彼處にては俘囚人みな共に安然に居りて驅使者の聲を聞ず
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
小き者も大なる者も同じく彼處にあり僕も主の手を離る
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
如何なれば艱難にをる者に光を賜ひ 心苦しむ者に生命をたまひしや
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
斯る者は死を望むなれどもきたらず これをもとむるは藏れたる寳を掘るよりも甚だし
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
もし墳墓を尋ねて獲ば大に喜こび樂しむなり
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
その道かくれ神に取籠られをる人に如何なれば光明を賜ふや
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
わが歎息はわが食物に代り我呻吟は水の流れそそぐに似たり
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
我が戰慄き懼れし者我に臨み我が怖懼れたる者この身に及べり
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
我は安然ならず穩ならず安息を得ず唯艱難のみきたる
