Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Kemudian Ayub mulai berbicara dan mengutuki hari kelahirannya, katanya,
2 og Job tog til Orde og sagde:
"Ya Allah, kutukilah hari kelahiranku, dan malam aku mulai dikandung ibuku!
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
Ya Allah, jadikanlah hari itu gelap, hapuskan dari ingatan-Mu hingga lenyap; janganlah Engkau biarkan pula cahaya cerah menyinarinya.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Jadikanlah hari itu hitam kelam, gelap gulita, kabur dan suram; liputilah dengan awan dan mega, tudungilah dari sinar sang surya.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
Hendaknya malam itu dihilangkan dari hitungan tahun dan bulan; jangan lagi dikenang, jangan pula dibilang.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Biarlah malam itu penuh kegelapan tiada kemesraan, tiada kegembiraan.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Hai orang perdukunan dan pengendali Lewiatan, timpalah hari itu dengan sumpah dan kutukan;
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
jangan sampai bintang kejora bersinar, jangan biarkan sinar fajar memancar! Biarlah malam itu percuma menunggu datangnya hari dan harapan yang baru.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Terkutuklah malam celaka ketika aku dilahirkan bunda, dan dibiarkan menanggung sengsara.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
Mengapa aku tidak mati dalam rahim ibu, atau putus nyawa pada saat kelahiranku?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Mengapa aku dipeluk ibuku dan dipangkunya, serta disusuinya pada buah dadanya?
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Sekiranya pada saat itu aku berpulang, maka aku tidur dan mengaso dengan tenang,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
seperti para raja dan penguasa dahulu kala, yang membangun kembali istana zaman purba.
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Aku tertidur seperti putra raja, yang mengisi rumahnya dengan perak kencana.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Mengapa aku tidak lahir tanpa nyawa supaya tidurku lelap dan terlena?
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Di sana, di dalam kuburan, penjahat tidak melakukan kejahatan, dan buruh yang habis tenaga dapat melepaskan lelahnya.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Juga tawanan merasa lega, bebas dari hardik para penjaga.
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Di sana semua orang sama: yang tenar dan yang tidak ternama. Dan para budak bebas akhirnya.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Mengapa manusia dibiarkan terus hidup sengsara? Mengapa terang diberi kepada yang duka?
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
Mereka lebih suka kuburan daripada harta, menanti maut, tapi tak kunjung tiba.
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
Kebahagiaan baru dapat dirasakan bila mereka mati dan dikuburkan.
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Masa depan mereka diselubungi oleh Allah, mereka dikepung olehnya dari segala arah.
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
Gantinya makan aku mengeluh, tiada hentinya aku mengaduh.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Segala yang kucemaskan, menimpa aku, segala yang kutakuti, melanda aku.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Bagiku tiada ketentraman, aku menderita tanpa kesudahan."
