Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
MAHOPE iho o keia, pane ae la ko Ioba waha, a hoino aku la ia i kona la.
2 og Job tog til Orde og sagde:
Olelo mai la o Ioba, i mai la,
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
E poho wale iho ka la a'u i hanau ai, A me ka po i oleloia, ua hapaiia he keikikane.
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
E lilo ua la la i pouli; Mai manao ke Akua ia mai luna mai, Aole hoi e alohi mai ka malamalama maluna ona.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
E haukae ka pouli a me ka malu make ia la; E kau ka naulu maluna ona; E hooweliweli na wela o ka la ia ia.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
A o ua po la, e lawe aku ka pouli ia ia; Aole e hui pu ia oia me na la o ka makahiki; Mai hookomoia oia iloko o ka helu ana o na malama.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Aia hoi, o ua po la, e hooneoneoia oia; Aole e hookomoia ka leo olioli iloko ona.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Na lakou ia e hoino, na ka poe e hoino ana i ua la la, Ka poe makaukau no ke kanikau ana.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
E hoopouliia na hoku o kona wa molehulehu: E kali aku ia i ka malamalama, a loaa ole; Aole hoi ia e ike i ka wehe ana o ke alaula.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
No ka mea, aole ia i hoopaa i na puka o ka opu o kuu makuwahine, Aole hoi ia i huna i ka popilikia mai ko'u maka aku.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
No ke aha la i make ole ai au mai ka opu mai? No ke aha la i kaili ole ia kuu ea i kuu puka ana mai ka opu mai?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
No ke aha la i kokua ai na kuli ia'u? No ke aha hoi na u, i omo aku ai au?
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Alaila, ua moe iho au ano, a ua maluhia iho, Ua hiamoe iho la au, alaila ua maha iho la au,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
Me na'lii, a me na kuhina o ka honua, Ka poe i kukulu i na wahi neoneo no lakou:
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Me na keiki alii paha, ka poe mea gula, Me ka poe i hoopiha i ko lakou mau hale i ke kala:
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
A, me he mea la i hanau i ka wa, ua ole au; Me na keiki ike ole i ka malamalama.
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Malaila e hooki ai ka poe hewa i ka hana kolohe ana; Malaila hoi e hoomahaia'i ka poe i luhi o ka ikaika.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
A e hoomaha pu ia'i hoi ka poe pio; Aole lakou i lohe i ka leo o ka mea hooluhi.
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
O ka mea uuku, a me ka mea nui, aia no malaila; A o ke kauwa, ua kaawale ia mai kona haku aku.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
No ke aha la i haawiia mai ai ka malamalama i ka mea popilikia, A me ke ola i ka mea eha ma ka naau?
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
Ka poe e kali ana i ka make, aole i hiki mai, A ua oi ko lakou eli ana ia mea, mamua o na waiwai i hunaia;
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
I ka poe hauoli nui me ka olioli, I ka wa i loaa'i ia lakou ka luakupapau?
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
I ke kanaka i hunaia kona aoao, I ka mea a ke Akua i hoopuni ai?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
No ka mea, ua hiki pu mai ko'u kaniuhu ana me kuu ai ana, A ua nininiia'ku ko'u uwe ana e like me na wai.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
No ka mea, ua makau au i ka mea makau, a ua hiki mai ia maluna o'u, A o ka mea a'u i weliweli ai ua hele mai ia io'u nei.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Aole au i pomaikai, aole hoi i oluolu, Aole hoi i maha; aka, hiki mai ka popilikia.
