Job 3
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Hathnukkhu, Job ni a pahni dawk hoi a khenae hnin hah thoe a bo.
2 og Job tog til Orde og sagde:
Job ni ati e teh,
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
ka khenae hnin hah kahmat pawiteh, capa a vawn ati e tangmin hai kahmat pawiteh,
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
Hatnae hnin hah hmonae lah awm pawiteh, Cathut ni lathueng lahoi khen hanh naseh. Hoehpawiteh, angnae ang hanh naseh.
5 Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
Hmonae hoi duenae tâhlip ni ramuk naseh, tâmai ni ramuk e, kanîthun e hmonae ni pakhi naseh.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
Hatnae tangmin hah hmonae ni kuen naseh, hatnae kum dawk e hninnaw dawkvah lunghawi van hanh naseh. Thapa touknae dawk hai bawk hanh naseh.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Oe, hatnae tangmin hah kingkadi e tangmin lah awm pawiteh, lunghawinae kamthang pai hanh naseh.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
Tuitam thaw sak hane coungkacoe kaawmnaw ni, hatnae hnin hah, thoekâbonaw ni thoebo awh naseh.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
Hatnae tangmin amom lae âsi hah mawm naseh, angnae hah tawng awh naseh. Hateiteh, hmawt awh hanh naseh. Kanî a tâco e hai, hmawt hanh naseh.
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Bangkongtetpawiteh, anu e thun hah khan hoeh eiteh, ka mithmu vah, ka lungmathoenae hah kâhrawk hoeh.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
Bangkongmaw ka tâco tahma vah, ka due hoeh va. Bangkongmaw von dawk hoi ka tâco nah, kahmakata hoeh va.
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Bangkongmaw phai dawk tawm e lah ka o, bangkongmaw ka nei hane sanutui na pânei.
13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Bangkongtetpawiteh, ka i vaiteh, karoumcalah ka o han ei, mat ka i vaiteh, ka kâhat hane boum.
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
Talai siangpahrang hoi khokhangkungnaw, ka rawk e bout ka kangdout sakkungnaw hoi vah,
15 blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
hoehpawiteh, sui ka tawn e tami ka lentoe e, a im dawk ngun hoi kakawi sak naw hoi vah,
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
hoehpawiteh, thakoup hoehnahlan ka khe e camo, angnae kahmawt boihoeh e, camo patetlah, kapawk e lah ka o hoeh va.
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
Hawvah tamikathoutnaw ni, runae a sak e hah a kâhat awh teh, hawvah thakatawnnaw hah a kâhat awh.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
Hawvah thongkabawt e cungtalah a kâhat awh teh, repcoungroe pawlawk hai thai hoeh toe.
19 smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
Hawvah tami kathoung kalen naw cungtalah ao awh teh, a sannaw hah a bawi koehoi a hlout.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Bangkongmaw runae ka khang e koevah, angnae poe e lah ao teh, bangdawkmaw a lung ka mathout e koe hringnae hah poe e lah ao.
21 dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
Due han a ngai poung, hateiteh, tho hoeh. Pakawp e râw hlak vah, hoe ka pataw e ka tawng e,
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
phuen a hmu awh navah, dei thai hoeh e a lung kahawi katang e koevah,
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
bangdawkmaw a lamthung hro lah kaawm e koevah, angnae hah poe e lah ao. Cathut ni rapan hoi kalupsin e koevah,
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
Bangkongtetpawiteh, rawca yueng lah ka cingou teh ka khuikanae mitphi hai tui ka lawng e palang patetlah doeh ao.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
Bangkongtetpawiteh, ka takipoung e hah, ka tak dawk a pha teh, ka ngaihri poung e ni na thosin.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
Ka phunep hoeh dawk duem kaawm thai hoeh. Kâhat panuek hoeh, bangkongtetpawiteh, rucatnae ni a pha telah ati.
