Job 29
1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
quis mihi tribuat ut sim iuxta menses pristinos secundum dies quibus Deus custodiebat me
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
quando splendebat lucerna eius super caput meum et ad lumen eius ambulabam in tenebris
4 som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
sicut fui in diebus adulescentiae meae quando secreto Deus erat in tabernaculo meo
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
quando erat Omnipotens mecum et in circuitu meo pueri mei
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
quando lavabam pedes meos butyro et petra fundebat mihi rivos olei
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
quando procedebam ad portam civitatis et in platea parabant cathedram mihi
8 Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
videbant me iuvenes et abscondebantur et senes adsurgentes stabant
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
principes cessabant loqui et digitum superponebant ori suo
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
vocem suam cohibebant duces et lingua eorum gutturi suo adherebat
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
auris audiens beatificabat me et oculus videns testimonium reddebat mihi
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
quod liberassem pauperem vociferantem et pupillum cui non esset adiutor
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
benedictio perituri super me veniebat et cor viduae consolatus sum
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
iustitia indutus sum et vestivit me sicut vestimento et diademate iudicio meo
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
oculus fui caeco et pes claudo
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
pater eram pauperum et causam quam nesciebam diligentissime investigabam
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
conterebam molas iniqui et de dentibus illius auferebam praedam
18 Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
dicebamque in nidulo meo moriar et sicut palma multiplicabo dies
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
radix mea aperta est secus aquas et ros morabitur in messione mea
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
gloria mea semper innovabitur et arcus meus in manu mea instaurabitur
21 Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
qui me audiebant expectabant sententiam et intenti tacebant ad consilium meum
22 ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
verbis meis addere nihil audebant et super illos stillabat eloquium meum
23 de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
expectabant me sicut pluviam et os suum aperiebant quasi ad imbrem serotinum
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
si quando ridebam ad eos non credebant et lux vultus mei non cadebat in terram
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
si voluissem ire ad eos sedebam primus cumque sederem quasi rex circumstante exercitu eram tamen maerentium consolator
