Job 29
1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Maka Ayub melanjutkan uraiannya:
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
"Ah, kiranya aku seperti dalam bulan-bulan yang silam, seperti pada hari-hari, ketika Allah melindungi aku,
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
ketika pelita-Nya bersinar di atas kepalaku, dan di bawah terang-Nya aku berjalan dalam gelap;
4 som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
seperti ketika aku mengalami masa remajaku, ketika Allah bergaul karib dengan aku di dalam kemahku;
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
ketika Yang Mahakuasa masih beserta aku, dan anak-anakku ada di sekelilingku;
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
ketika langkah-langkahku bermandikan dadih, dan gunung batu mengalirkan sungai minyak di dekatku.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
Apabila aku keluar ke pintu gerbang kota, dan menyediakan tempat dudukku di tengah-tengah lapangan,
8 Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
maka ketika aku kelihatan, mundurlah orang-orang muda dan bangkitlah orang-orang yang sudah lanjut umurnya, lalu tinggal berdiri;
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
para pembesar berhenti bicara, dan menutup mulut mereka dengan tangan;
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
suara para pemuka membisu, dan lidah mereka melekat pada langit-langitnya;
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
apabila telinga mendengar tentang aku, maka aku disebut berbahagia; dan apabila mata melihat, maka aku dipuji.
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
Karena aku menyelamatkan orang sengsara yang berteriak minta tolong, juga anak piatu yang tidak ada penolongnya;
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
aku mendapat ucapan berkat dari orang yang nyaris binasa, dan hati seorang janda kubuat bersukaria;
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
aku berpakaian kebenaran dan keadilan menutupi aku seperti jubah dan serban;
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
aku menjadi mata bagi orang buta, dan kaki bagi orang lumpuh;
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
aku menjadi bapa bagi orang miskin, dan perkara orang yang tidak kukenal, kuselidiki.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
Geraham orang curang kuremuk, dan merebut mangsanya dari giginya.
18 Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
Pikirku: Bersama-sama dengan sarangku aku akan binasa, dan memperbanyak hari-hariku seperti burung feniks.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
Akarku mencapai air, dan embun bermalam di atas ranting-rantingku.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
Kemuliaanku selalu baru padaku, dan busurku kuat kembali di tanganku.
21 Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
Kepadakulah orang mendengar sambil menanti, dengan diam mereka mendengarkan nasihatku.
22 ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
Sehabis bicaraku tiada seorangpun angkat bicara lagi, dan perkataanku menetes ke atas mereka.
23 de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
Orang menantikan aku seperti menantikan hujan, dan menadahkan mulutnya seperti menadah hujan pada akhir musim.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
Aku tersenyum kepada mereka, ketika mereka putus asa, dan seri mukaku tidak dapat disuramkan mereka.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
Aku menentukan jalan mereka dan duduk sebagai pemimpin; aku bersemayam seperti raja di tengah-tengah rakyat, seperti seorang yang menghibur mereka yang berkabung."
